Fragtskib stødt på grund ud for nordsjællandsk havn

Det forventes, at man vil forsøge at få fragtskibet fri fredag formiddag med hjælp fra en slæbebåd.

Opdatering:
Fragtskibet er nu ved at blive fjernet, oplyser Forsvarskommandoen. De forventer skibet fjernet inden for de næste par timer.

Et fragtskib er torsdag stødt på grund ud for Hundested Havn.

Det bekræfter både Forsvarskommandoen samt havnevagten ved Hundested Havn overfor TV 2 Lorry.

Også Nordsjællands Politi bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse om, at et skib er stødt på grund.

- Vi modtager anmeldelsen klokken 13.36. Vores maritime indsatsenhed tager derud og kigger efter, om alt er som det skal være, siger Michael Dalby, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Der er på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont for, hvornår vi kommer derud, siger Michael Dalby kort før klokken 17.30.

Skal slæbes fri

Forsvarskommandoen oplyser til TV 2 Lorry, at man er opmærksom på hændelsen.

- Vi har kontakt med dem, der er på fragtskibet. Vi har også været ude at kigge en enkelt gang. Der er umiddelbart ikke fare for miljøforurening, men for en sikkerheds skyld tager vi ud og kigger igen i aften, oplyser Forsvarskommandoen kort før klokken 18.00.

Forsvarskommandoen oplyser videre, at det forventes, at man vil forsøge at få fragtskibet fri fredag formiddag med hjælp fra en slæbebåd.

Her vil Forsvarskommandoen også være til stede.

Hverken Nordsjællands Politi, havnevagten eller Forsvarskommandoen kan på nuværende tidspunkt sige yderligere om skibet, der er stødt på grund eller årsagen hertil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik