Fattig pensionist blev lotto-millionær: Nu kan han betale husleje

En mand fra Halsnæs har spundet guld på sin kupon. Pengene går til hele familien.

2018 må siges at være startet ganske godt for en mand fra Halsnæs.

En Eurojackpot-kupon har nemlig forgyldt ham med 1.872.819 skattefrie kroner, skriver Danske Spil.

Pengene skal nu hjælpe både ham og familien, som igennem flere år har haft en form for Lotto-klub.

'Begyndte at tude af glæde'

quote Da min bror og jeg kom ud i bilen, tjekkede vi tallene på min telefon. Så begyndte jeg simpelthen at tude af glæde.

Anonym lottomillionær

Manden har faktisk været millionær siden d. 29. december, men det var først torsdag, at han fandt ud af det.

- Normalt går jeg selv på nettet og tjekker kuponerne, men jeg havde kuponer fra tre uger tilbage, så jeg tænkte, at jeg ville tage dem med i kiosken, når jeg alligevel skulle handle. Jeg er førtidspensionist på grund af flere blodpropper, så min bror henter mig en gang om ugen og hjælper mig med at købe ind, fortæller han, siger den nyslåede millionær til Danske Spil.

Manden er i tresserne og fra Halsnæs kommune, men ønsker at være anonym.

Da han indleverede kuponerne, som var købt i Kvickly i Frederiksværk, fik han at vide i af den kvindelige ekspedient, at gevinsten oversteg 9.999 kroner. Derfor skulle i banken.

I samme øjeblik fangede hans blik et papskilt, hvor der stod, at nogen havde vundet 1.872.819 kroner i kiosken. Men da var brikkerne ikke helt faldet på plads for ham endnu: 

- Jeg sagde til hende for sjov, at det da gerne måtte være den gevinst, der var min. Det grinede vi lidt af. Da min bror og jeg kom ud i bilen, tjekkede vi tallene på min telefon. Så begyndte jeg simpelthen at tude af glæde, fortæller han til Danske Spil.

Både til husleje og konfirmationsfest

quote Mit ældste barnebarn skal konfirmeres indenfor de næste par år, så nu kan vi være sikre på, at han får en ordentlig fest. Og så skal jeg nok have en vaskemaskine og en tørretumbler.

Anonym lottomillionær

Gevinsten er i den grad et lyspunkt for den nyslåede millionær, som mistede sin mor kort før jul. 

Og pengene falder på et tørt sted for ham og familien:

- Når man er syg og førtidspensionist så har man bare ikke særlig meget at rutte med. Og jeg har børn og børnebørn, der skulle have julegaver og alt det andet, der hører julen til. Så jeg har hutlet mig igennem og været nødsaget til at optage nogle dumme dyre lån. Oveni måtte jeg skubbe betalingen af huslejen. Så jeg var virkelig på røven, siger han til Danske Spil.

Han fortæller, at pengene derfor er blevet brugt til at få styr på huslejen og betalt alle lån ud:

- Det letter virkelig en sten fra mit hjerte. 

Nu er hans næste drøm at skifte sin lejebolig på 2. sal ud med en andelslejlighed i stuen, fordi han har nogle problemer med at gå.

Men sidst, men ikke mindst, er det familien, der skal betænkes:

- Så skal jeg forkæle mine børn og børnebørn. Mit ældste barnebarn skal konfirmeres indenfor de næste par år, så nu kan vi være sikre på, at han får en ordentlig fest. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

Forsea

Helsingør-færges trick med tobakskuponer var ulovligt

20110831-170245-6-1920x1677we.jpg

Camilla Plum får bøde for nye ulovligheder

Camilla Plum

Efter ny bøde og sur smiley: Camilla Plum svarer igen på Fødevarestyrelsens kritik

image7

playAnja forvandler grumset affaldsprodukt til luksusflødeboller

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere