Ellens økohus er bygget ind i en bakke: ”Nogle tror nok, at jeg er lidt skør”

Det var med visionen om at gøre noget godt for klimaet, at Ellen Berring i slutningen af 1980'erne byggede sit hus i økolandsbyen Dyssekilde i Nordsjælland.

Artiklen er oprindeligt udgivet i maj 2021, men vi synes stadig, at den er læseværdig, derfor har vi genudgivet den. God fornøjelse.

I dag er klimarigtige løsninger på alles læber, men sådan var det ikke tilbage i slutningen af 1980'erne, da Ellen Berring var med til at forvandle en flad mark til økolandsbyen Dyssekilde i Hundested. 

quote Jeg tror, at alle os, der startede det heroppe, ville leve et anderledes liv

Ellen Berring

Ellen Berring har selv været med til at udtænke og skabe det hus, hun har boet i i over 30 år. Huset er bygget med en temperaturregulerende jordvold ovenpå, isoleret med genbrugspapir og gamle fiskekasser, mens selve formen er inspireret af en bikube og bygget op af en masse kantede former. 

- Jeg tror, at alle os, der startede det heroppe, ville leve et anderledes liv, fortæller Ellen Berring, der i dag er 87 år. 

Åbent Hus

Kender du det med at gå forbi en fascinerende bolig og blive grebet af nysgerrighed? Hvem bor mon derinde, og hvordan ser der ud? Det gør vores fotograf og journalist Morten Bisgaard, og i serien Åbent Hus er han blevet inviteret indenfor i en række unikke og meget forskellige hjem.'

Se hele serien her.  

Ellen Berring har bygget sit hus, så det indeholder tre kuppelformede rum med hver sin funktion og hvert sit navn. Hele den bagerste del af huset er dækket af en jordvold, så det ligner, at huset er bygget ind i en bakke.

Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry
Ellen Berring har kaldt den højre del af huset for "Almindeligheden". Det er her, hun har alt det, de fleste af os andre også har i vores hjem. Der er en lille kontorplads med computer og printer, et køkken og en sofa med fjernsyn.

Husets midterste rum har fået navnet "Hjertet". Her på billedet er husets kupler og loftshøjde tydelig. Ellen Berring fortæller, at hun sov under et bord, da hun flyttede ind, fordi hun ikke brød sig om at sove under de høje lofter.

Ellen Berrings hus ligger som en del af Dyssekilde, der er en af landets ældste økolandsbyer. Her bor 130 voksne og 60 børn fordelt på 91 husstande. Dyssekilde består ud over boliger også af et forsamlingshus, butik, virksomheder og en vindmølle.

Ellen Berring har slet og ret kaldt det sidste rum i huset for "Rummet". Det er her, hun dyrker sin spirituelle side og blandt andet underviser i Qi Gong, der er en kinesisk træningsform. Rummet er konstrueret med tanke på solsystemet, fortæller Ellen Berring ivrigt og viser, hvordan der går en linje fra nordstjernen og ned i rummets badekar. 

- Nogen tænker nok, at jeg er lidt skør. Og andre tænker nok: ”Jeg vil også være skør”, fortæller Ellen Berring.
Ellen Berring har slet og ret kaldt det sidste rum i huset for "Rummet". Det er her, hun dyrker sin spirituelle side og blandt andet underviser i Qi Gong, der er en kinesisk træningsform. Rummet er konstrueret med tanke på solsystemet, fortæller Ellen Berring ivrigt og viser, hvordan der går en linje fra nordstjernen og ned i rummets badekar. - Nogen tænker nok, at jeg er lidt skør. Og andre tænker nok: ”Jeg vil også være skør”, fortæller Ellen Berring.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry
Det helt specielle ved det her rum er denne her lille guldsmed, lige under vinduet, som satte sig der, da den ikke kunne komme ud for 15-20 år siden. Den har siddet der hele tiden. Nogen siger, at der må være en fantastisk temperatur og klima herinde, siden den er så velbevaret, uden at der er gjort noget ved den.

I videoen kan du få en rundtur i det særlige hus.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik