Efter storbrand: Hotel skal genopbygges

Hotel Lisegården i Liseleje vil rejse sig fra asken. Den 300 år gamle bygning nedbrændte i sidste weekend efter stråtaget blev antændt af en rispapirslanterne.

- Vi vil gerne bevare den samme sjæl og ånd, som der har været hidtil, og som vores kunder har været glade for, siger Jesper Peter Rasmussen, indehaver af Lisegården sammen med Københavns Gestalt Institut til Frederiksborg Amts Avis.

Det var en flyvende kinesisk rispapirslanterne, der var opsendt som en festlige del af en fødselsdag i nærheden, der sidste weekend antændte stråtaget på Lisegården i Liseleje ved Frederiksværk.

Nu er det blevet besluttet at genopbygge Lisegårdens hovedbygning. Håbet er at sikre arbejdspladser og hindre, at en brandtomt står ubrugelig tilbage.

Skaderne efter branden løber op i tocifret millionbeløb og er dækket af Lisegårdens egen forsikring.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik