Det er sand(t) - Eiffeltårnet står i Hundested

Traditionen tro er Hundested Sandskulptur Festival på benene igen i år. I håb om at kunne kurere folks rejsefeber har man i år forsøgt at bringe verden til Hundested.

- Jeg får mulighed for at være kreativ med mine hænder og dele min kunst med personer fra hele verden.

Sådan siger Sue McGrew til TV2 Lorry. I over 15 år har McGrew, som oprindeligt er fra Seattle i USA, fundet glæde ved at forme og bygge både store og små skulpturer af sand.

quote "Wow, det kan ikke bare være sand". Men det er altså alt, det er. Sand og vand komprimeret.

Sue McGrew

Hun er en af de 14 kunstnere, som i år pryder den populære festival i Hundested.

Kærligheden for faget startede, da hun selv besøgte en sandskulptursfestival og ikke kunne tænke på andet end selv at begynde at bygge.

Mens Sue står og lægger de sidste hænder på en af sine skulpturer, som forstiller en indisk danserinde, fortæller hun, at folk ofte ikke tror på, at hendes skulpturer kun er sammensat af sand.

Sue deltager årligt i sandskulptur-festivaler og sandskulptur-konkurrencer verden over.
Sue deltager årligt i sandskulptur-festivaler og sandskulptur-konkurrencer verden over.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

- De ser skulpturerne og siger: 'Wow, det kan ikke bare være sand'. Men det er altså alt, det er. Sand og vand komprimeret, siger Sue McGrew. 

Verden rundt med sin sandkunst

Hvad der startede som en hobby er nu gået hen og blevet Sues fuldtidsarbejde. Og selvom hun stadig har bopæl hjemme i Seattle, fortæller hun, at hun er på farten rundt omkring i verden det meste af året.

- Det vildeste ved at være sandskulpturskunster er, at det finder sted over hele verden. Japan, Australien og nu er jeg så i Hundested, siger Sue McGrew.

Den indiske danserinde er den ene af to skulpturer, som Sue har bygget ved årets festival.
Den indiske danserinde er den ene af to skulpturer, som Sue har bygget ved årets festival.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

Og lige præcis det at komme verden rundt er noget, der er fokus på ved dette års festival.

Idéen med dette års festival var i følge arrangøren, Christian Warrer, at bringe verden til Hundested, når nu vi ikke kan tage rundt i verden på grund af covid-19.

Festivalen fylder 10 år

Hundested Sandskulptur Festival er et årligt arrangement, som i år kan fejre 10-års jubilæum.

Hvert år kommer adskillige internationale kunstenere forbi og skaber diverse attraktioner i sand.

Festivalen finder sted fra 13. maj til 24. oktober.

Alle skulpturerne er bygget solidt, så festivalen kan sagtens besøges aften en nat med kraftige byger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik