Dårligt fremmøde hos tandlægen koster kommunen millioner

I Halsnæs Kommune møder alt for mange aldrig op til deres tandlægetid. Det koster millioner fra kommunekassen. - For dårligt, siger tandlæger og politikere

Det er spild af tid og det er spild  af penge, når patienterne ikke dukker op. Det mener tandlæge og souschef Ann-Kristine Juncker. Hun arbejder på Halsnæs Kommunale Tandpleje. 

- Når patienterne ikke dukker op, så oplever vi jo en stor frustration fra vores side. At vi ikke kan udføre det arbejde, som vi rigtig gerne vil lave, siger hun.

Og her er Ann-Kristine Juncker enig med Halsnæspolitikeren Michael Thomsen fra Venstre. Han er formand for kommunens udvalg for sundhed- og forebyggelse. 

- Jeg ser det her som sløseri. Og i min verden er det her penge ud af vinduet, siger han. 

Ann-Kristine Juncker holder øje med statistikken over, hvor mange patienter der bliver væk. Der ryger en rød kugle ned i et særligt glas i klinikken, hver gang der er en, der ikke dukker op. Og det er noget, der sker nærmest hver dag.

-  Patienterne kan udeblive fra undersøgelsestider, der er 20 minutter lange. Men de kan også blive væk fra behandlingstider, der er halvanden time lange, siger tandlæge og souschef Ann-Kristine Juncker.

Det er i snit til 220, der ikke dukker op om måneden. Ann-Kristine Juncker undrer sig over de mange, der bliver væk. Selvom de er blevet indkaldt.

Det er både forældre og børn der bliver indkaldt. Forældrene får indkaldelsen via E-boks, og det gør de unge, der er mellem 16 og 18 også. Men lige meget hjælper det. Mange lander aldrig i stolen hos tandlæge Ann-Kristine Juncker.

- Det er uhensigtsmæssigt, at man udebliver fra tider, så andre borgere ikke kan få en tid, siger hun. 

På klinikken sender de også en SMS for at minde om, at det nu er tandelægetid. Men det nytter ikke noget. Mange bliver væk. Så nu vil politikerne forsøge at gå nye veje.

- Vi skal måske til at overveje, om vi skal indføre gebyr for dem, der ikke møder op. Det er ikke lovligt, som det er lige nu. Men måske vi skal udfordre det, siger formanden for udvalget for sundhed- og forebyggelse i Halsnæs, Michael Thomsen.

I Halsnæs Kommune bruger de hvert år 12,5 millioner kroner på kommunens tandklinikker.

Men omkring 14 procent af aftalerne bliver aldrig til en undersøgelse i stolen. Det svarer til 1,6 millioner kroner. Og samtidig bidrager det til daglig frustration på tandklinikken. Også hos tandlæge Ann-Kristine Juncker.

- Man tænker også på, at det nogle gange er synd for barnet. Der kan være nogle huller, som når at blive meget større. Og så skal vi i gang med andre behandlinger. Måske skal vi i gang med tandudtrækninger, siger tandlægen.

så mange blev væk fra tandplejen i Halsnæs i 2017 - uden at melde afbud.  

Jan.       270
 
Febr.     191
 
Marts     262
 
April      198
 
Maj        256
 
Juni       246
 
Aug.      337
 
Sept.      309
 
Okt.       214
 
Nov.      308

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik