Nanna og Christopher revolutionerer landbruget sammen med 1500 andre

I den lille by Melby i Nordsjælland driver kæresteparret Nanna og Christoffer den første gård i foreningen Andelsgårde. Af Morten Bisgaard Christensen & Mette Serup Udgivet d. 2. november 2020

- Jeg synes, vi skal høste noget timian, salvie, mynte og tagetes, siger Nanna Thomsen og peger ud over stykket med krydderurter.

- Hvordan er det nu, man høster salvie? Et blad ad gangen, dok, dok, dok? prøver Christopher Lundgren spørgende, men bliver afbrudt af en hovedrysten.

Kæresteparret Nanna Thomsen på 27 år og Christopher Lundgren på 24 år har kun været landmænd i et års tid. De driver det lille landbrug Lerbjerggård tæt på Melby Station ved Frederiksværk.

Men de ejer ikke gården. De lejer den af foreningen Andelsgårde, hvis over 1500 medlemmer hver måned betaler 150 kroner til en pulje, der bruges til at opkøbe gamle gårde og omlægge dem til bæredygtigt landbrug. Nanna Thomsen og Christopher Lundgren driver den første gård i foreningen, og de har forpligtet sig til at drive de fire hektar landbrug i Melby på den mest bæredygtige måde.

GENERATION JORD TIL BORD 

En lille madrevolution er i gang. Drevet af en ung generation, der ikke gider spise fødevarer, der er fragtet fra den anden side af kloden eller har været 14 dage undervejs. I denne serie møder vi tre projekter, der vil forkorte afstanden fra jord til bord. Du kan se hele serien her.

Nanna Thomsen og Christopher Lundgren overtog den nedslidte gård i Melby i sommeren 2019. Siden har de været i gang med at omlægge til økologisk landbrug. 

Det unge landmandspar er ikke de fødte landmænd, og ingen af dem kommer ud af en familie af landmænd.

Christopher Lundgren er fra Lyngby, og hans interesse for landbruget blev skabt af nogle idealistiske (og afmægtige) følelser i gymnasiet, hvorefter han startede på Kalø Økologiske Landbrugsskole i Rønde:

- Jeg er vokset op i en generation, hvor vi er blevet fortalt meget om klimaudfordringen, drivhusgasser og en biodiversitet, der er virkelig negativt påvirket af landbrug. Jeg kunne ikke se, hvor svarene eller løsningerne skulle komme fra. Og så faldt det mig ind, at hvis jeg ikke selv prøvede at gøre noget, hvor skulle det så komme fra?

Det var på Kalø Økologiske Landbrugsskole, at Christopher Lundgren mødte Nanna Thomsen. Hun er vokset op i et villakvarter i Jyderup, inden hun flyttede til København for at tage en bachelor i internationale studier og sprogmødestudier. Men da hun var færdig med sin universitetsuddannelse, følte hun sig også færdig med livet i København:

- Jeg startede på landbrugsskolen som en flugt fra stress og jag, universitetet og CV-konkurrencen, der gjorde mig helt syg og dårlig. Jeg startede på landbrugsskolen bare for at få noget luft og blev fuldstændig forelsket i arbejdet. Jeg har også altid godt kunnet lide at arbejde med ting, hvor der var potentiale for forbedring, og i landbrugssektoren i Danmark er der en ting eller to, der godt kan fikses. Så det er klart motivationen for at gå ind i det med hud og hår.

 

- Missionen med det her landbrug er at få skabt en relation mellem by og land. Det er at få produceret nogle rigtig sunde fødevarer til mennesker, få opbygget en rigtig sund og robust jord og få lavet noget CO2 og så frigive noget jord til natur, forklarer Nanna Thomsen.

- Ja, så i virkeligheden ret ambitiøse mål får sådan et lille landbrug som det her, supplerer Christopher Lundgren grinende. 

FRA JORD TIL BORD-TENDENSEN 

Mette Mølbak er chefredaktør på Politiken MAD, og ifølge hende er medlemmerne af foreningen Andelsgårde udtryk for en ny type forbrugere:

 

- Lige nu ser jeg, at der et stille oprør mod denne her industrielle form for madlavning. Forbrugerne bliver mere bevidste om grøntsager, hvad dyrker vi selv herhjemme, og hvad er i sæson. De gider ikke flere tomater fra Holland eller iceberg fra Spanien.

 

Ifølge chefredaktøren er Andelsgårde også en modbevægelse til, at landbruget siden 1970’erne er blevet koncentreret på færre og færre hænder:

 

-  Andelsgårde åbner for at give flere adgang til jorden, hvor man også tænker nogle andre værdier ind, hvor vi sikrer, at vi bliver ved med at have en biodiversitet, have forskellige afgrøder og ikke denne her monokultur, man ser rigtigt meget i de konventionelle landbrug.

- Godmorgen Bente, hvor er du tidligt på den, råber Nanna jovialt til en kvinde, der er ved at stige ud af sin bil.

Bente er en af de mange lokale, der ofte kommer for at købe grøntsager fra den lille grøntsagsbod på Lerbjerggård.

Grøntsagerne fra Lerbjerggård bliver primært solgt fra den lille vejbod, men nogle af afgrøderne finder også vej til en lokal restaurant og til Krogerup Højskole. Alle de grøntsager, der ikke bliver solgt, bliver kørt til Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted.

Foreningen Andelsgårde håber på at kunne opkøbe nye gårde indefor de næste par år på Fyn eller i Jylland. Nanna Thomsen kan kan anbefale andre unge at kaste sig ud i livet som gårdforpagtere: 

- Jeg håber, at en masse unge mennesker kan se friheden i at arbejde udenfor, med jorden og med fødevarer, så vi hele tiden skubber grænsen for, hvordan vi kan blive mere klimaambitiøse. Jeg håber, at der kommer endnu større forbindelse mellem by og land, så folk i byerne kan være med til at eje jorden ude på landet, så vi kan få en forbundethed, som vi bare ikke har i samme grad nu.

Se her hele fortællingen om Nanna Thomsen og Christopher Lundgren.