Brand affødte giftig røg - efter et døgn er den endelig slukket

Branden i Frederiksværk har ulmet i knapt et døgn. Nu er den slukket.

Opdatering klokken 16.30
Branden ved stålvalseværket i Frederiksværk er netop slukket. Det oplyser Frederiksborg Brand og Redning til TV 2 Lorry. Branden har dermed været i gang i næsten 24 timer. Der vil stadig være lidt vanddamp at se, oplyser indsatslederen.

Tidligt fredag aften betød en kraftig brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk ved ståvalseværket, at der blev udviklet giftig røg, som drev indover byen.

Derfor udsendte Nordsjællands politi en beredskabsmeddelelse, der opfordrede borgerne i området til at blive inden døre.

Røgudviklingen fik tidligt på aftenen politiet til at tænde for sirenevarsling i Frederiksværk by. 

Klokken 00.14 ophævede politiet varslet om farlig røg.

"Branden på Stålvalseværket i Frederiksværk er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg. Derfor ophæves den tidligere varsling", lød det fra Nordsjællands Politi.

Det betyder, at personer i det berørte område nu kan gå udenfor igen.

Politiet opfordrer til, at man viderebringer denne meddelelse til personer i området.

Branden brød ud i et oplag af metalskrot, som måler cirka 100 meter i længden og omkring 1000 kubikmeter i masse. Cirka 500 kubikmeter af det metalskrottet var i brand fredag aften.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men den opstod på et areal, som benyttes af Kvistgård Jern og Metal.

Der var politi, brandvæsen og akutberedskab til stede ved branden i Frederiksværk fredag aften.

Det brænder fortsat

Lørdag morgen oplyser Frederiksborg Brand og Redning, at man forventer, at slukningsarbejdet kommer til at fortsætte op ad dagen. Man har fortsat ikke nogen tidshorisont.

Man har haft kemisk Beredskab ude og måle røgens giftighed, og de har godkendt, at luften i byen ikke længere er farlig.

I nat var der godt 50 mennesker på arbejde, mens mandskabet lørdag er reduceret til 20 personer. 

Her ses stålvalseværket lørdag morgen, hvor det stadig ryger fra bunken af metalskrot.
Her ses stålvalseværket lørdag morgen, hvor det stadig ryger fra bunken af metalskrot.
Foto: Christina Gerion/TV 2 Lorry

Jesper Marcussen, indsatsleder, brand, ved Frederiksborg Brand og Redning, vil ikke udelukke, at røgen kan blusse op igen i løbet af dagen, mens man fjerner metalbunken lidt ad gangen og kører den væk.

Han anbefaler alle til at holde sig ude eventuel røg.

Brandslukningsrobotten arbejder på at slukke branden i Frederiksværk.
Brandslukningsrobotten arbejder på at slukke branden i Frederiksværk.
Foto: Hovedstadens Beredskab

Én patient tilset

Region Hovedstadens Akutberedskab oplyste fredag aften på Twitter, at man har tilset én patient direkte relateret til branden.

Yderligere tre patienter blev tilset i området nær branden, men ikke som følge af røgen. To patienter indbragt til hospitalet.

Hvis man har indåndet røg fra branden og bliver dårlig, skal man kontakte lægevagten / nærmeste skadestue for at blive tilset.

En brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk udvikler giftig røg.
En brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk udvikler giftig røg.
Foto: Presse-foto.dk
En brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk udvikler giftig røg.
En brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk udvikler giftig røg.
En brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk udvikler giftig røg.
En brand i noget metalskrot på havnen i Frederiksværk udvikler giftig røg.
Foto: Presse-foto.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik