Børns førstehjælpsvideo kan redde liv: Se vinder-videoen her

Frederiksværk Skole i Melby vinder konkurrence om at lave regionens bedste film om livreddende førstehjælp med filmen "Du kan redde mere end 1 liv"

Børnene på fem af Region Hovedstadens skoler har haft travlt i uge 9. Her har de produceret førstehjælpsvideoer på deres telefoner, for at vinde en filmkonkurrence, som Tryg Fonden står bag.

Filmen skulle sætte fokus på livreddende førstehjælp og vinderfilmen sætter fokus på, hvor vigtigt det er at hælpe, hvis man bliver vidne til et hjertestop.

Skolernes elever fik besøg af to instruktører fra Lommefilm, som hjalp dem gennem processen. Herefter blev en video udvalgt fra hver skole, og siden fandt en åben afstemning sted mellem de fem skoler.

Nu er vinderen fundet med hele 1.675 stemmer ud af 3.477 afgivne stemmer. De heldige skolebørn kom fra Frederiksværk Skole i Melby, og kan nu se frem til en biograftur for alle elever fra 6. til 9. klasse.

- Jeg vil gerne ønske eleverne på Frederiksværk Skole, Melby stort tillykke med kåringen. Når de producerer film om livreddende førstehjælp og viser dem til deres skolekammerater, venner og familie, er de med til at sprede budskabet om, at vi alle har et ansvar, hvis vi bliver vidne til et hjertestop. Det vil betyde en vigtig forskel for, at flere vil kunne overleve i fremtiden, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden. 

Se den flotte video herover.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik