Biltyve elsker Halsnæs

Der er registreret en fordobling i bilindbrud i Halsnæs.

Antallet af tyverier fra biler er mere end fordoblet siden 2014 i Halsnæs Kommune. Det viser statistikken fra Nordsjællands Politi, som Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i. 

For tre år siden havde politiet registreret 41 indbrud i biler og lastbiler. Det tal eksploderede til 90 sager i 2016, svarende til en stigning på 120 procent. Og tendensen ser ud til at fortsætte. I de to første kvartaler af 2017 er der allerede begået flere indbrud i biler og lastbiler, end der blev på et helt år i både 2014 og 2015. 

- Jeg kan bekræfte, at vi ser en stigning i antallet af tyverier fra biler og varebiler i Halsnæs. De seneste tal trak jeg i går, og de viser, at der ved udgangen af andet kvartal har været 70 tilfælde, siger Per Thuesen, stationsleder på Station Vest i Nordsjællands Politi.

Til sammenligning har der i hele Nordsjællands Politikreds været en stigning på 21 procent mellem 2014 og 2016. Til gengæld er tyvene mindst aktive i kommunen, når det kommer til indbrud i villaer og parcelhuse i forhold til resten af Nordsjælland. Biltyverierne er spredt over hele kommunen, og det kan ifølge politiet næppe forklares med et organiseret netværk af tyve i kommunen. 

- Vi kigger på kostervalget i sagerne for at få en indikation på, hvem der står bag. I tilfældene her er det oftest mobiler, punge, solbriller og enkelte gange gps’er, som tyvene har taget. Der er også en del indbrud, hvor der ikke er stjålet noget, men hvor bilen er rodet igennem. Samlet er der intet, som tyder på, at det er organiserede tyverier, siger Per Thuesen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik