Bilist flygtede fra færdselsuheld og gemte sig i buskads - nu er han anholdt

En personbil blev totalskadet, da den søndag formiddag kørte direkte ind i en bom ved en jernbaneoverskæring.

Nordsjællands Politi har søndag formiddag anholdt en 20-årig mand, som de sætter i forbindelse med et færdselsuheld kort forinden i Frederiksværk.

Her kørte en personbil ind i en bom ved en jernbaneoverskæring ved lokalbanen, fortæller Camilla Priegel, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Bilen er i forbindelse med uheldet blevet totalskadet.

- Føreren løb efterfølgende væk, men ham har vi så anholdt. Han gemte sig i et buskads ikke langt derfra, siger Camilla Priegel.

En bil er søndag formiddag kørt ind i en jernbaneoverskæring ved Frederiksværk. Føreren stak efterfølgende af.
En bil er søndag formiddag kørt ind i en jernbaneoverskæring ved Frederiksværk. Føreren stak efterfølgende af.
Foto: Presse-fotos.dk

Det var selve bommen og hegnet ved jernbanen, bilen ramte. Et vidne så efterfølgende en mand løbe fra ulykkesstedet.

- Vi finder så denne her mandsperson ikke langt væk i et buskads. Vi har anholdt ham for at sikre, at det er ham, der er løbet fra bilen. Og nu skal vi så se, hvordan og hvorledes det hele hænger sammen, siger Camilla Priegel.

Hun har ikke oplysninger om, hvorfor manden løb fra stedet.

En bil er søndag formiddag kørt ind i en jernbaneoverskæring ved Frederiksværk. Føreren stak efterfølgende af.
En bil er søndag formiddag kørt ind i en jernbaneoverskæring ved Frederiksværk. Føreren stak efterfølgende af.
Foto: Presse-fotos.dk



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik