AFVARSLING: Brand i Frederiksværk under kontrol

En villabrand i Frederiksværk er nu under kontrol og udvikler kun i begrænset omfang sundhedsskadelig røg. Borgere i området omkring kan igen gå udendørs.

Nordsjællands Politi er sammen med brandvæsenet tirsdag eftermiddag til stede ved en brand i en privat beboelse på Strandvejen i Frederiksværk.

Der er ingen tilskadekomne, men der var en overgang meget røg i området, som tidligere på eftermiddagen fik politiet til at udsende en beredskabsmelding og bede folk om at blive indendøre.

Efterfølgende har Rigspolitiet kort før klokken 16.30 udsendt en afvarsling om, at branden er under kontrol. 

Branden udvikler nu kun i begrænset omfang sundhedsskadelig røg. Borgere i området omkring kan igen gå udendørs.

Beredskabsmelding fra Frederiksværk er afvarslet igen

Dette er en beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands Politi:

 

Branden på Strandvejen 126 i Frederiksværk er nu under kontrol og udvikler nu blot ganske begrænsede mængder sundhedsskadelig røg i nærområdet omkring brandstedet. Derfor ophæves den tidligere varsling.

 

Personer i det berørte område kan igen gå uden for. Husk at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand til hinanden.

 

Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

 

Hvis man har indåndet røg fra branden og bliver dårlig, skal man kontakte lægevagten på 1813 for at blive tilset.

 

Der udsendes ikke flere meddelelser i anledning af branden på Strandvej 126 i Frederiksværk.

 

Dette var en beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands Politi.

Haveaffald var skyld i brand

Nordsjællands Politi fortæller til TV 2 Lorry, at de fik meldingen om branden klokken 11.58.

- Det var noget afbrænding af haveaffald, som var tæt på hus, og man var bekymret for at det skulle sprede sig, og det gjorde det, så der nu er gået ild i det her hus. Det er brandårsagen, siger vagtchefen.

Branden medført, at der en overgang på Frederiksværkbanen kun kørte tog imellem Hundested-Frederiksværk og Kregme-Hillerød. Togdriften på lokalbanen er igen åbnet, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

 
 
 
 
 
 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik