Aggressiv mand med stor kæp skabte frygt - to gange måtte politiet gribe ind

En 54-årig mand formåede at blive sigtet af politiet to gange på én time.

En aggressiv mand satte torsdag en skræk i flere borgere i Frederiksværk.

Ud på eftermiddagen omkring klokken 16.20 indløb der flere anmeldelser til Nordsjællands Politi om en mand, der havde udvist aggressiv adfærd over for tilfældige forbipasserende på Strandvejen og mod Rema1000 på Undalsvej.

Det oplyser Nordsjællands Politi i dagens døgnrapport.

Ifølge anmeldelserne skulle manden også have slået på en bil og kastet med flasker.

Nordsjællands Politi sendte en patrulje til området, hvor det lykkedes at finde manden.

Der var tale om en 54-årig fra Jægerspris, som ligger nær Frederikssund.

Den 54-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han forstyrrede den offentlige orden med sin adfærd.

Gik igen bersærk

Der var dog knap gået en time, før den 54-årige mand igen var helt oppe i det røde felt.

Klokken 17.01 indløb der igen anmeldelse om, at en mand gik rundt på Strandvejen og udviste aggressiv adfærd over for de forbipasserende. Manden var desuden i besiddelse af en stor gren.

En patrulje kørte til stedet, hvor betjentene kunne konstatere, at der var tale om den samme mand, som kort forinden var blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Som konsekvens besluttede politiet at anholde manden, da patruljen mente, at den 54-årige ville fortsætte sine aggressive adfærd, hvis han forblev på stedet.

Han blev i forbindelse med anholdelsen taget med på politistationen og siden hen løsladt igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik