85-årig død i alvorlig ulykke i Frederiksværk

En mand er afgået ved døden i Frederiksværk efter en alvorlig trafikulykke.

En 85-årig mand er afgået ved døden efter en ulykke i Frederiksværk.

Ulykken er sket ved Hanehoved på Hundestedvej, som frem til klokken 13.00 har været helt spærret for gennemkørsel i begge retninger.

En lægehelikopter blev sendt til ulykkesstedet umiddelbart efter at politiet modtog anmeldelsen om ulykken i formiddags, oplyser Nordsjællands Politi.

Den 85-åriges liv stod ikke til at redde. De pårørende er underrettet.

Passagererne i den anden involverede bil er sluppet uskadte fra ulykken.

Ulykke Frederiksværk
Foto: www.presse-fotos.dk

- Klokken 10.25 modtager vi en anmeldelse om, at to biler er kørt sammen, og både vi og sundhedsvæsnet og en helikopter sendes til stedet, siger vagthavende ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- En 85-årig mand er afgået ved døden. Der er umiddelbart ikke større personskade hos de andre parter, lyder det videre.

På Twitter skriver Nordsjællands Politi:

'Vi arbejder i øjeblikket på Hundestedvejen i Frederiksværk, hvor to biler er kørt sammen. En 85-årig mand er ulykkeligvis afgået ved døden som følge af uheldet.'

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik