23-årig mand sigtes for drabsforsøg efter vanvidskørsel

En 23-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter vandvidskørsel i Frederiksværk.

En 23-årig mand er blevet anholdt af politiet tirsdag. Han er sigtet for to gange drabsforsøg og for trusler på livet.

Manden har været i politiets søgelys siden fredag aften, hvor han angiveligt påkørte en rød Toyota på Hillerødvej ved Frederiksværk med vilje.

Påkørslen var kulminationen af en kontrovers mellem parterne, der allerede startede den 17. februar.

Se flere billeder fra localeyes.dk

Det endte altså med en 13 kilometer lang biljagt, som sluttede, da Toyotaen endte i autoværnet på Thors Bakke i Frederiksværk.

Den lille Toyota af typen Aygo blev i følge politiet påkørt med vilje af en sølvgrå Audi A4, som angiveligt havde den 23-årige bag rattet.

Under biljagten nåede farten op på 160 kilometer i timen, siger anklagerfuldmægtig ved Nordsjællands Politi, Bernt Farver, til TV 2 Lorry.

Ingen kom alvorligt til skade ved den voldsomme ulykke på trods af at bilen trillede rundt og blev klemt op mod autoværnet.

Læs mere om sagen her.

- Det er simpelthen et mirakel, at ingen kom noget til, når vi har med de hastigheder at gøre, siger Bernt Farver og fortsætter:

- Den anholdte er mistænkt for tre forhold: et drabsforsøg ved slag mod baghovedet med et knojernm, og efterfølgende forsøg på knivstik den 17. februar, knivtrussel og smadret siderude den 18. februar og til sidst påkørslen den 19. februar, som er kommet i mediernes søgelys.

Han pointerer overfor TV 2 Lorry, at det var tilfældigheder, der førte til politiets pågribelse af den 23-årige, som i forvejen er kendt af politiet.

- Vi kender ham godt. Også for personfarlig kriminalitet.

Ved den hektiske biljagt deltog en anden bil også, og politiet leder fortsat efter føreren af denne bil samt flere andre, som man også vil sigte i sagen.

- Vi vil gerne fra politiets side opfordre gerningsmændende til at melde sig. Vi ved godt, hvem de er, lyder det fra Bernt Farver.

Politiet har været bekendt med de mistænktes identitet siden fredag, og har altså nu pågrebet den ene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik