20.000 bilister sidder dagligt i kø her: Nu er udvidelse på vej

Op mod 20.000 billister kører dagligt igennem rundkørslen i Kregme. Nu er der endelig godt nyt.

Kø. Kø. Kø.

Så nemt kan eftermiddagsscenariet beskrives for de 20.000 bilister, der dagligt sidder i kø for at komme igennem rundkørslen i Kregme i Frederiksværk. 

En stor del af problemet skyldes, at halvdelen af rundkørslen kun har ét spor. Og da vejen gennem Kregme er en statsvej, er det op til Folketinget og regeringen at beslutte, om man vil bruge de mellem 20 og 25 millioner, som en udvidelse af rundkørslen skønnes at koste.

Og dét har man langt om længe besluttet nu. Det kom frem på dagens pressemøde. 

Rundkørslen i Kregme er for mange en tidsrøver hver eneste dag. Op mod 20 minutter kan man holde i kø. Nu er der endeligt godt nyt. Dette indslag er fra november 2018, hvor borgmesteren var glad for hvor billigt en udvidelse kunne gøres. Nu er pengene også på plads. 

- Aftaleparterne er samtidig enige om allerede i 2019 at igangsætte projekt vedr. ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved Kregme. Projektet er vurderet at indebære en anlægsudgift på 22,7 mio. kr. og er beregnet at have en intern rente på 80 pct. Udgifterne til projektet finansieres af regeringsreserven, står der i aftalen, de blå partier har indgået. 

Parterne kan dog ikke gennemføre aftalen på denne side af folketingsvalget. Hvis den skal gennemføres, skal de fire partier derfor finde flertal for deres plan efter folketingsvalget.

Enormt glad

Samtidig er der også sat penge af til støjskærme langt med Rute 16 i Kregme. 

Halsnæs´ borgmester Steffen Jensen siger, at Vejdirektoratets tidligere undersøgelser har vist, at det i høj grad kan betale sig at løse problemerne med den massive kø ved Kregme-rundskørslen.

- Når det så viser sig, at det allerede vil løse sig i indeværende år, kan jeg kun være enormt glad. Det er en fantastisk nyhed for alle de bilister, der ligger i kø deroppe, siger borgmesteren

Han sender samtidig en stor tak til de lokale folketingsmedlemmer, der har kæmpet for at få sagen på dagsordenen. 

TV 2 Lorry har tidligere fulgt bilister der kæmpede med kø i Kregme. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik