18-årig mand død efter alvorlig ulykke i Nordsjælland

En person er lørdag morgen omkommet efter en alvorlig ulykke nær Hundested.

Foto: Local Eyes

En 18-årig mand er lørdag morgen død, efter at en bil og en lastbil kørte frontalt sammen i en ulykke på Amtsvejen ved Frederiksværkvej nær Hundested. 

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Læs også Tipoldebarn genskaber Carlsberg-stifters byplaner

Føreren af lastbilen, en 51-årig mand, har været til tjek på Nordsjællands Hospital i Hillerød, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Teknikere på stedet

Amtsvejen var lørdag morgen frem til lidt før 09.00 spærret i begge retninger.

- Teknikere og bilinspektører arbejder på stedet nu. Når de er færdige kan vi finde ud af, hvordan det er sket, siger vagtchef David Buch til TV 2 Lorry.

De pårørende er underrettet. 

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik