130 år gammelt træ udsat for hærværk: "Det var et dejligt og smukt træ"

Et omkring 130 år gammelt fyrretræ i Asserbo Plantage er blevet udsat for så voldsomt hærværk, at Naturstyrelsen har set sig nødsaget til at fælde det.

Et 30 meter højt og næsten 130 år gammelt fyrretræ i Asserbo Plantage er blevet udsat for så voldsomt hærværk, at Naturstyrelsen ikke så anden udvej end at fælde det. 

Det var et par skovgængere, der tog kontakt til Naturstyrelsen, efter de stødte på træet, der var så medtaget, at der også var akut fare for, det kunne vælte ned i forbipasserende.

- Det var et dejligt og smukt træ, der burde have fået lov til at stå i mange år endnu, siger skovfoged ved Naturstyrelsen i Nordsjælland, Søren Agerlund, til TV 2 Lorry. 

Træet var tydeligvis forsøgt fældet, men ifølge Søren Agerlund var der formentlig tale om, gerningsmændene måtte opgive den meningsløse handling. 

- Jeg vil tro, man er blevet træt, for det har taget meget lang tid og kostet rigtig mange kræfter at hakke sådan ind i træet, siger Søren Agerlund.

Skovfogeden vurderer, der er tale om en form for 'drengestreger', der muligvis er begået af nogle fra det tilstødende sommerhusområde.

- Der er rigtig mange mennesker i skovene for tiden, og den tendens er kun blevet forøget efter corona-epidemien. Vi kan samtidig se, der er nogle huler rundtomkring, så det kunne tyde på, det hænger sammen aktivitet i det omkringliggende sommerhusområde, siger Søren Agerlund til TV 2 Lorry.

Han oplyser desuden, de ikke vil gøre yderligere ved sagen. 

- Vi kommer ikke til at foretage os noget juridisk, men nu har vi fældet træet, og så må vi lade naturen gå sin gang. 

1011670915--360572779

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik