100 gadelygter holdt som gidsel i kommunal strid

Det har, bogstavelig talt, været en mørk tid i Halsnæs Kommune. Men nu lysner det.

November og december er notorisk kendte for at være mørke måneder, men for borgerne i Halsnæs Kommune har de været ekstra mørke i år.

Mere end 100 gadelygter har nemlig været slukkede. 

Årsagen er, at Halsnæs Kommune og virksomheden Verdo, som står for vedligeholdelsen af kommunens vejbelysning, har været uenige om fortolkning af driftskontrakten og betaling for den løbende udskiftning af defekte lamper og lyspærer. 

Nu har Halsnæs Kommune og Verdo imidlertid indgået aftale om et forlig, der tilgodeser begge parter. 

Det skriver Halsnæs Kommune i en pressemeddelelse. 

Allerede inden forliget var endeligt på plads, kom der torsdag eftermiddag igen lys over land og by i Ølsted, hvor Verdo med ekstraindkaldt personale gik i gang med at udbedre de defekte gadelamper.

Fredag kom turen til Kregme og Frederiksværk, og i den kommende uge bliver det Hundesteds tur. 
 
Halsnæs Kommune har modtaget mange henvendelser fra borgere om fejlramte gadelygter, og kommunen beklager situationen, som naturligvis har været utilfredsstillende for både trafikanter og beboere i områder med defekt vejbelysning. 

De kontraktlige forhold mellem Halsnæs Kommune og Verdo betyder imidlertid, at der ikke umiddelbart har været mulighed for at igangsætte alternative løsningsmuligheder, skriver kommunen. 
 
Nu ser der heldigvis ud til at være lys forude. Størstedelen af de defekte gadelamper kommer til at lyse igen inden jul. Resten bliver udbedret i løbet af januar 2019. 

I København har man gadebelysning i verdensklasse. Se hvordan den virker i videoen her. 

Næsten 19.000 af de gamle københavnske gadelamper er udskiftet til LED lamper. De kan fjernstyres, og man kan skrue op og ned for lyset, så det passer til vejr og vej. Fornyelsen koster 283 millioner kroner.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik