GrillTennis er en ketchersport for to-mands-hold, hvor man skal forsøge at ramme en bold i en kop, der er placeret i en kuglegrill.

BANEN

Banen har en servelinje, to hævelinjer og et grillområde. GrillTennis kan spilles på alle slags underlag.

TURNERINGEN

En GrillTennis-turnering starter med en 3- eller 5-Round-Shoot-Out. Her samler holdet alle deres point fra 3 eller 5 spil (6 skud). Resultatet afgør holdets videre forløb i turneringen.
Normalt slutter turneringen med et knockout- spil - bedst af 3 eller 5 sæt. Et sæt består af et spil (6 afslutninger) pr. hold. Tiebreak ved uafgjort.

UDSTYRET

For at spille GrillTennis skal du bruge følgende:


- En strandtennis-ketcher i træ
- En strandtennis-bold
- En kuglegrill (diameter 54-57 cm)
- En porcelænskop
- Cool Vintage Sportstøj (eller andet)

SPILLET

Et spil består af 6 skud fra hvert hold Spiller 1 har de første 3 skud og spiller 2 har de næste 3 skud. Derefter har man holdets score.

POINT

Bold i koppen (hole-in-kop) = 10 point Bold i grill = 3 point

Bold på siden af grill / grillruller = 1 point

Max score = 60 point Realistisk score = 6 x 3 = 18 point (også kendt som en sparerib)

Serven

I serven er det vigtigt med god kontakt til holdets hæver samt at være klar til at sætte direkte i spurt mod grillen.

Hævningen

Ved hævningen er det vigtigt at spille den perfekte bold mod grillen for at optimere scoringschancerne. Hævning kan foretages med forhånd eller baghånd.

Sprinten

Efter serven er det vigtigt at komme hurtigst muligt til grillen og modtage hæverens oplæg.

Afsutning

Få bolden i grill eller kop. Det er kun spiller 01 (serveren), der kan score.

CONDUITE

GrillTennis er en gentleman-sport. Du behandler dine modstandere med respekt og anerkender deres smukke aktioner. Klapsalver er ikke forbudte, men som tommelfinger- (og langemand-)regel knipser man i GrillTennis.

Fokus

Det er vigtigt at tage sig tid til at visualisere og fokusere.

Sokkerne op

Har man brug for at samle sig under kampen, kan det være tiltrængt at trække sokkerne op

Tændvæske

Det er vigtigt at holde sig hydreret under de fysiske aktiviteter og fylde rigeligt med tændvæske i kroppen.

Jubel

GrillTennis er en seriøs sport, og kun sejren - og æren - tæller. Det er derfor vigtigt at vise begejstring ved en scoring.