Voldsom brand i sommerhus i nat

Et sommerhus brændte i nat ned i Nordsjælland. Brandårsagen er endnu ukendt.

I Nordsjælland er et sommerhus natten til lørdag brændt ned i en stor brand, der spredte røg over et større område i Gilleleje.

Branden skete i den lille by Vejby, og den var så voldsom, at hele sommerhuset brændte ned, fortæller Daniel Cunneely, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Den har spredt sig meget hurtigt, så hele huset brændte ned. Vi har endnu ikke kunnet klarlægge, om branden er forsætlig eller ikke forsætlig. Der skal foretages tekniske undersøgelser i løbet af næste uge, som klarlægger de præcise omstændigheder, siger han.

Ifølge vagtchefen befandt der sig en person i sommerhuset, da branden brød ud. Vedkommende slap dog ud af huset i tide og er uskadt.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om branden klokken 03.55.

 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik