Virksomheder skriger på arbejdskraft - men universitetsuddannede Tina ledte i otte år

Trods højkonjunktur og tæt på historisk lav arbejdsløshed har personer med handicap svært ved at komme i job. Tina Højager kæmpede i otte år, før hun fik et fleksjob.

Arbejdsløsheden er den laveste i mere end ti år, arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft, og Folketinget diskuterer, om reglerne for import af udenlandsk arbejdskraft nu skal lempes.

Men for personer med handicap er invitationen til jobfesten aldrig nået frem. 

De har sværere ved at komme i job end resten af befolkningen, selv når de - som Tina Højager - har en universitetsuddannelse.  

- Jeg har bare siddet og tænkt: Ja, men der er åbenbart ikke brug for mig, siger hun.

Tina Højager har cerebral parese. Men hun havde aldrig forestillet sig, at hendes handicap i otte år skulle blokere hendes vej til arbejdsmarkedet. 

Langt fra enestående

Hendes historie er langt fra enestående.

quote Det er faktisk en meget normal historie, når vi snakker om mennesker med handicap og beskæftigelse. Der findes de her fordomme om, hvad vi kan, og især om hvad vi ikke kan.

Thorkild Olesen, formand hos Danske Handicaporganisationer

I 2020 var 84 procent af befolkningen mellem 16 og 64 år i beskæftigelse. 

Til sammenligning var kun 55 procent af befolkningen med et handicap i beskæftigelse, og for personer med et større handicap lå andelen af beskæftigede helt nede på 34 procent. 

Det viser en undersøgelse fra VIVE , Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Fordomme er udbredt

Thorkild Olesen er formand hos Danske Handicaporganisationer. Og han har hørt historier som Tina Højagers mange gange.

- Det er faktisk en meget normal historie, når vi snakker om mennesker med handicap og beskæftigelse. Der findes de her fordomme om, hvad vi kan, og især om hvad vi ikke kan, siger han.

- Der er en hel masse fordomme om, at mennesker med handicap ikke kan finde ud af noget, og at det er besværligt at have mennesker med handicap ansat. Det er helt forkert, siger Thorkild Olesen.
- Der er en hel masse fordomme om, at mennesker med handicap ikke kan finde ud af noget, og at det er besværligt at have mennesker med handicap ansat. Det er helt forkert, siger Thorkild Olesen.
Foto: Henning Macdonald Due

Ifølge Frederik Thuesen der forsker i udsatte på arbejdsmarkedet, er en del af problemet, at arbejdsgivere typisk helst vil ansætte den slags medarbejdere, som de kender i forvejen.  

- De kan være bekymrede for, at en person med handicap har flere sygedage end andre. Eller om personen kan indgå i det sociale fællesskab på arbejdspladsen, siger han.

Følte sig sikker

Da Tina Højager blev færdig på statskundskab på Københavns Universitet i 2013, stod hun med gode karakterer, et praktikforløb bag sig og et 12-tal fra specialet i eksamenspapirerne. 

Hun følte sig sikker på at kunne lande et job.

- Jeg havde jo gjort det, man fik at vide, man skulle. Så jeg havde en eller anden forventning om, at det skulle da nok gå, siger hun.

Men det skulle vise sig at være langt sværere, end hun har forestillet sig.

- Til at starte med var jeg så naiv, at jeg troede, at mit handicap ikke ville betyde noget, siger Tina Højager.

Undrer sig

Da det ene jobafslag efter det andet dukker op i indbakken, begynder hun at undre sig.

- I starten tænkte jeg, at det havde noget med mig som person at gøre. Og så tænkte jeg, at det var mine ansøgninger, der var noget galt med. Men jeg blev ved med at få at vide, at mine ansøgninger ikke fejlede noget.

quote Der er nok alligevel noget om, at mit handicap spiller en rolle, som jeg ikke får noget at vide om, for de må ikke sige det højt, at det er det, der har en betydning

Tina Højager

Tina Højager kæmper videre og hopper i en årrække fra vikariater til praktik- og videre til løntilskudsforløb. Men intet giver pote. 

Det begynder så småt at dæmre for hende, at der er noget andet galt.

- Der er nok alligevel noget om, at mit handicap spiller en rolle, som jeg ikke får noget at vide om, for de må ikke sige det højt, at det er det, der har en betydning, siger hun.

En spørgeskemaundersøgelse fra forskningsbogen 'Handicap og beskæftigelse – Fra barrierer til broer' fra Aalborg Universitet tyder på, at der er noget om snakken.

I undersøgelsen svarer ledere fra 1.900 arbejdspladser på, hvor sandsynligt det er, at de vil ansætte en fiktiv jobansøger, som har et par års relevant erhvervserfaring og en relevant uddannelse.

Ofte bekymrede

70 procent svarer, at de sandsynligvis vil ansætte jobansøgeren. 

Men andelen falder til 22 procent, da lederne efterfølgende får oplyst, at jobkandidaten er kørestolsbruger.

Ifølge Frederik Thuesen viser andre undersøgelser fra VIVE på samme vis, at arbejdsgivere og medarbejdere ofte er bekymrede for at få en person med et handicap som kollega.

- Der er nogle bekymringer, som findes på mange arbejdspladser, som desværre godt kan omsættes til forskelsbehandling af denne gruppe, siger han.

Men Danske Handicaporganisationer mener, at bekymringerne er ubegrundede.

- Der er en hel masse fordomme om, at mennesker med handicap ikke kan finde ud af noget, og at det er besværligt at have mennesker med handicap ansat. Det er helt forkert, siger Thorkild Olesen.

quote Det er min påstand, at vi er som alle andre ansatte. Det er et livsvilkår at have et handicap, ligesom det er et livsvilkår at være gravid eller lærling, som arbejdsgiverne jo godt kan håndtere

Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

Han mener, det er en myte, at medarbejdere med et handicap skaber større problemer for en arbejdsgiver end andre typer medarbejdere.

- Det er min påstand, at vi er som alle andre ansatte. Det er et livsvilkår at have et handicap, ligesom det er et livsvilkår at være gravid eller lærling, som arbejdsgiverne jo godt kan håndtere, siger Thorkild Olesen.

I sidste ende mener han, at det sagtens betale sig at investere lidt ekstra tid og ressourcer i en person med et handicap.

- Det kan godt være, man skal have undersøgt personens arbejdsintensitet og så videre. Men når det først kører, kører det. Og så har man en arbejdskraft, som gennemsnitligt er mere loyal. Når vi først får et arbejde, bliver vi der, siger Thorkild Olesen.

Afviser undersøgelse

Hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA, afviser man, at undersøgelsen fra Aalborg Universitet skulle dokumentere et generelt problem med diskrimination af folk med handicap på arbejdsmarkedet.

- Det mener jeg ikke, man kan konkludere på den baggrund. Og hvis man mener, man bliver diskrimineret, synes jeg, man skal bruge de muligheder, der findes i lovgivningen, for at anfægte det, siger Erik Simonsen, der er vicedirektør for Beskæftigelse og arbejdskraft hos DA.

Ifølge Forskelsbehandlingsloven er det ulovligt at udøve direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af for eksempel handicap.

I 2021 afgjorde Ligebehandlingsnævnet fem sager om diskrimination på grund af handicap i på en arbejdsplads eller i en ansættelsesproces. Fire ud fem klagere fik medhold.

quote Vi skal have de her mennesker til at gøre en større indsats selv. Vi kan blandt andet se, at mange der er godkendt til fleksjob, ikke får lagt deres CV op, og at de ikke har fokus på deres kompetencer i de CV'er, de lægger ud

Erik Simonsen. vicedirektør for Beskæftigelse og arbejdskraft, Dansk Arbejdsgiverforening

Men Erik Simonsen drejer pilen et andet sted hen, når han skal forklare den højere arbejdsløshed blandt mennesker med handicap. 

- Vi skal have de her mennesker til at gøre en større indsats selv. Vi kan blandt andet se, at mange der er godkendt til fleksjob, ikke får lagt deres CV op, og at de ikke har fokus på deres kompetencer i de CV'er, de lægger ud, siger han.

I Tina Højagers tilfælde var det ikke et haltende CV, der punkterede hendes drøm om at få sig et normalt job.

Fordomme klæber

Til gengæld bed hun mærke i, at fordommene ofte klæbede sig fast til hendes fysiske fremtræden, når hun mødte ind på en ny arbejdsplads.

- Jeg får at vide på arbejdspladserne, når jeg har været der i et stykke tid: Gud, jamen du kan jo mere end vi egentlig regnede med, da du trådte ind af døren. 

Det er ikke noget, der bliver sagt højt, oplever hun.

- Men det her med at jeg går på en speciel måde bliver koblet med, at jeg så også må fejle noget mentalt. At jeg er mindre intelligent, siger Tina Højager.

I sommeren 2021 kommer Tina Højager i praktik i Region Hovedstadens administration i Hillerød. 

quote Hun har et kæmpe engagement, og det lyser ud af hende, at hun rigtig gerne vil have et arbejde. Og når man møder en, der har det sådan, bliver man selvfølgelig optaget af at hjælpe hende i gang

Lise Graae, sekretariatschef, Region Hovedstaden

Efter en snak frem og tilbage med sin chef får hun stillet et job i udsigt, hvis hun bliver godkendt til et fleksjob, og den 1. august 2020 begynder Tina Højager i en fast stilling som akademisk medarbejder i Region Hovedstaden.

- Hun har et kæmpe engagement, og det lyser ud af hende, at hun rigtig gerne vil have et arbejde. Og når man møder en, der har det sådan, bliver man selvfølgelig optaget af at hjælpe hende i gang, siger hendes chef, Lise Graae, der er sekretariatschef, Region Hovedstaden.

Tina Højager arbejder 16 timer om ugen, men ellers tager hendes arbejdsplads ikke særlige hensyn til hende.

- Hun laver juridiske afgørelser på lige fod med alle mulige andre og leverer super kompetent som andre medarbejdere, siger Lise Graae.

Gør underværker

Det nye job har gjort underværker for Tina Højagers selvtillid og selvværd.

- For mig er der ikke noget værre, end at man ikke kan tjene sine egne penge og forsørge sin egen familie og bidrage til det arbejdende fællesskab. Så det har givet enormt meget livskvalitet for mig, siger hun.

De seneste otte år af hendes liv har været én lang liste med påmindelser om, at arbejdsmarkedet har svært ved at rumme folk som Tina Højager.

- Det har været meget opslidende og selvtillidsnedbrydende. En kamp for at hive sig selv op ved håret hver morgen, når man stod op, og der lå de næste ti afslag i indbakken, siger hun.

Men nu oplever Tina Højager for første gang, at hun er en del af en arbejdsplads på lige fod med kollegerne.

- Der bliver ikke fokuseret på mit handicap, men på hvad jeg kan bidrage med. Så jeg har det rigtig godt, og det er fantastisk at prøve at være på den anden side, når jeg tænker på, hvor langt jeg har været nede. 


KENDER DU LØSNINGEN?

I Tina Højagers tilfælde var det mødet med den rigtige arbejdsplads, der ændrede hendes livsbane.

Vi vil gerne høre om flere arbejdspladser, der har knækket koden og har succes med både at drive virksomhed og skabe værdi sammen med ansatte, der har forskellige udfordringer og normalt ikke kommer i betragtning til et arbejde.

Fortæl os, hvem der her i hovedstadsområdet inspirerer gennem deres tilgang og løsninger og finder plads til alle - og hvordan de lykkes med det:

Tak for jeres gode forslag. Vi har fået nok i denne omgang, og håber I vil hjælpe os igen, når vi lukker op for næste udfordring.

Plads til alle

Vi kan ikke love, at vi laver journalistik på alle indkomne forslag, men vi læser og overvejer alle. 

Tak for jeres input!

#kender du løsningen?