Ulykke på campingplads: Barn fundet livløs i svømmebassin

En campingplads i Nordsjælland blev i formiddags ramt af en ulykke, hvor en yngre dreng blev fundet livløs i et svømmebassin.

En yngre dreng blev søndag ved 11.30-tiden fundet livløs på bunden af et svømmebassin på Dronningmølle Strand Camping og Feriehuse i Nordsjælland.

Det bekræfter Gribskov Beredskab til TV 2 Lorry.

- En voksen får hevet barnet op af vandet, og jeg går ud fra, at der bliver foretaget en eller anden form for førstehjælp, fortæller Jakob Sode, der er indsatsleder ved Gribskov Beredskab, til TV 2 Lorry. 

Drengen var livløs, men fik vejrtrækning igen på stedet, inden han blev kørt til Hillerød Hospital. 

- Han havde vejrtrækning, da ambulancen kørte væk, bekræfter Jakob Sode. 

Drengens alder er ukendt. Det er hans tilstand også søndag eftermiddag klokken 16.00. 

Det har søndag eftermiddag ikke været muligt for TV 2 Lorry at få kontakt til Nordsjællands Politi. 

Dronningmølle Strand Camping og Feriehuse skriver på Facebook, at "en hurtig indsats reddede i dag et barn op af poolen. 1,4 meter dyb er lige så farlig som dybere, og vi er alle og enhver taknemmelige for, at barnet med hjælp fra gæster, team og beredskabet klarer den." 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik