Stormen Laura rammer Nordsjælland med vindstød af orkanstyrke

En regulær storm rammer Nordsjælland torsdag med særdeles kraftige vindstød. DMI har navngivet stormen Laura.

Et lille lavtryk intensiveres hurtigt, og det vil torsdag give anledning til regulær storm langs flere kyststrækninger i Danmark, ligesom vindstødene flere steder kan nå orkanstyrke.

SÅDAN BENÆVNES VINDSTYRKEN

I Danmark benyttes vindbetegnelser i henhold til den internationale Beaufort-skala.

Orkan: >32,6 m/s
Stærk storm: 28,5-32,6 m/s
Storm: 24,5-28,4 m/s
Stormende kuling: 20,8-24,4 m/s
Hård kuling: 17,2-20,7 m/s
Kuling: 13,9-17,1 m/s
Hård vind: 10,8-13,8 m/s
Frisk vind: 8,0-10,7 m/s
Jævn vind: 5,5-7,9 m/s
Let vind: 3,4-5,4 m/s
Svag vind: 1,6-3,3 m/s
Næsten stille: 0,3-1,5 m/s
Stille: <0,3 m/s

 Lavtrykket er torsdag morgen fortsat under udvikling, og derfor vil vinden blot tiltage de næste timer.

Prognoserne viser, at vinden vil kulminere ud på formiddagen ved den jyske vestkyst i området mellem Ringkøbing Fjord og Limfjorden, inden stormen rammer det sydlige Kattegat og Nordsjælland ved middagstid eller først på eftermiddagen. Det vil også være her, at vinden bliver kraftigst.

Der er varsel om vindstød af orkanstyrke i store dele af Odsherred og Nordsjælland, samt vindstød af storm og stærk storm i resten af landet.
Der er varsel om vindstød af orkanstyrke i store dele af Odsherred og Nordsjælland, samt vindstød af storm og stærk storm i resten af landet.
Foto: TV 2 Vejret

Det er forventeligt at middelvinden kan nå 26-27 meter per sekund, hvor storm starter ved 24,5 meter per sekund. Derudover vil vindstødene flere steder kunne nå orkanstyrke med op til 35-36 meter per sekund. Orkan starter ved 32,7 meter per sekund.

Med stor sandsynlighed bliver dette den kraftigste storm i marts i 13 år, siden en storm ramte Danmark 18. marts 2007, hvor middelvinden nåede 27 meter per sekund og vindstødene 36,5 meter per sekund.

DMI har navngivet stormen Laura.

Meget kraftige vindstød - også over land

De kraftige vindstød der allerede er nået stærk storm (til og med klokken 6.20) ved Blåvandshuk med 32,3 meter per sekund, vil ikke udelukkende begrænse sig til kystområder.

Selv inde over land vil vindstødene flere steder nå stærk storm eller sågar orkanstyrke, og vinden vil opleves som særdeles stødende og turbulent.

I løbet af eftermiddagen vil vinden efterhånden aftage i hele landet, men inden da vil stormen kunne have væltet træer, ødelagt dele af tage og skabt andre problemer rundt omkring i landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik