Stenpikker deluxe: Meget sjælden fugl spottet i Gilleleje

Isabellastenpikker - den sjældne fugl er blevet set på stranden i Gilleleje, og det får fuglevenner til at flokkes i Gilleleje.

Er det en nordisk lappedykker? Er det en plettet rørvagtel? Nej, det er en Isabellastenpikker! 

Den lille fugl med det særprægede navn er blevet set på Gilleleje strand i dag, og det vækker begejstring blandt fugleentusiaster.

Lige nu raster den sjældne fugl i området, og den er kun set i Danmark to gange tidligere, skriver Gribskov Lokalavis.

Lizzie Sørup Pedersen var en af dem, der tidligt i morges fik beskeden om at fuglen Isabellastenpikker var set på Gilleleje Strand.  Det skete gennem Dansk Ornitologisk Forenings netværk.

- Det rygtes jo hurtigt, så jeg tog meget hurtigt af sted med en fotoven, fortæller hun til TV 2 Lorry.

På Gilleleje Strand var hun langt fra den eneste, der havde fået nys om det sjældne besøg. 

 Flere fugle-entusiaster var torsdag morgen mødt op på Gilleleje Strand for at få et glimt af den sjældne fugl.
 Flere fugle-entusiaster var torsdag morgen mødt op på Gilleleje Strand for at få et glimt af den sjældne fugl.

- Da vi kom derop hoppede den rundt på stranden, vi så den med det samme, og vi kom ret tæt på den. Det var ret fantastisk, fortæller Lizzie Sørup Pedersen.

Det vides ikke, hvor længe isabellastenpikkeren vil være at finde på Gilleleje Strand, men det er formentlig ikke ret længe.

Der skulle dog i øjeblikket være god mulighed for at opleve andre sjældne fuglearter i hovedstadsområdet i disse dage, oplyser DOF - Dansk Ornitologsik Forening. 

 
 
Foto: Lizzie Sørup Pedersen

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Stejlepladsen havn

playUnikt fiskerimiljø bevares 20 år endnu - men forening frygter fortsat fremtiden

Musvåge

Rovfugle dræbt af ulovlig gift: "Det er noget svineri"

Lystfisker

”Træk en gammel sweater på…” - her finder du alle fiskestederne

Untitled collage

Store planer for lang å – betonen skal fjernes, og vandet skal flyde frit

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere