'Smådesperat' Camilla Plum: Køb, så jeg kan redde min røv!

Kogekonen Camilla Plum kom onsdag med en usædvanlig bøn, da en stor skattegæld truer med at lukke livsprojektet Fuglebjerggaard. Nu forklarer hun hvorfor.

I et nyhedsbrev onsdag kom den kendte kogekone og tidligere TV-kok Camilla Plum med en usædvanlig bøn til sine støtter.

- Jeg har brug for støtte. Jeg er kommet i en meget akut og ubehagelig situation, skrev hun blandt andet.

Støtten skal være økonomisk, for en stor skattegæld kaster tilsyneladende en faretruende mørk skygge over økogården Fuglebjerggard, der ligger i Helsinge. 

TV 2 Lorry har torsdag sat den nu 61-årige gastronom stævne for at få forklaret, hvorfor og hvordan skattegæld i virksomheden pludselig er ved at sætte en stopper for livsværket og øko-drømmen i Helsinge.

Hvorfor har du fået den her skattegæld?

- Hvorfor får man en skattegæld? Det får man, fordi der kommer nogle bump og smæk hen ad vejen, som man ikke kan se så lang tid i forvejen.

Arkivfoto af Camilla Plum på øko-gården Fuglebjerggaard i Helsinge
Arkivfoto af Camilla Plum på øko-gården Fuglebjerggaard i Helsinge
Foto: Bent K Rasmussen - Ritzau Scanpix

- Det er sket for mig, og det sker for mange andre små økologiske virksomheder. Man har ikke en så stor buffer på bunden, når man er en lille virksomhed - og når man har fået så mange uforudsigelige ting i nakken, som jeg har fået det sidste år, så er det nemt at vælte, fortæller Camilla Plum til TV 2 Lorry. 

Samtidig ønsker hun dog ikke at komme nærmere ind på, hvad skattegælden konkret skyldes.

I nyhedsbrevet skriver du, at I 'knokler og har gang i en god ting med fremgang hvert år' - hvorfor er I så i knibe?

- Det har vi også, men det her har bare været uforudsigeligt. Når man får en skattegæld, er det fordi, man har nogle problemer.

quote Så må vi, som så ufatteligt mange andre økologiske virksomheder, lukke.

Camilla Plum

Hvor mange penge skal du have rejst?

- Det vedkommer kun mig.

Hvad er konsekvensen, hvis du ikke får rejst pengene?

- Så er man bare færdig. Så må vi, som så ufatteligt mange andre økologiske virksomheder, lukke.

- Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. 

Hvorfor skal folk hjælpe dig med at betale den skattegæld, du selv har sat i verden?

quote Nu spørger jeg bare, om de ikke kan købe noget, som de alligevel mangler, når de er her. Så kan jeg måske redde min røv.

Camilla Plum

- Fordi jeg også tror, der er andre, som er kede af, hvis vi lukker. Mange har glædet sig over Fuglebjerggaard, og det vi har heroppe, i 20 år – og nu spørger jeg bare, om de ikke kan købe noget, som de alligevel mangler, når de er her. Så kan jeg måske redde min røv, siger Camilla Plum, der ikke har nogle skrupler om at tale offentligt om skattegæld eller spørge om penge.

- Mange skammer sig over den her slags og synes, de er dårlige mennesker, når de har en skattegæld. Det synes jeg ikke. Det er jeg ikke så bange for, og jeg skammer mig ikke. 

- I det er her tilfælde er der måske mange mennesker, som gerne vil hjælpe. Jeg møder en enorm velvillighed.

Hvor lang tid har du til at rejse pengene?

- Vi har meget kort tid tilbage. Derfor er jeg lidt smådesperat, det er ikke så mærkeligt, siger Camilla Plum, der dog ikke vil komme nærmere en konkret dato.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik