Skoler får støtte efter økonomisk rod

Et samlet økonomiudvalg i Gribskov Kommune har indstillet byrådet til at give kommunens skoler ekstra støtte efter økonomiske vanskeligheder.

Skolerne i Gribskov får måske lidt ekstra penge på kistebunden.

Kommunens økonomiudvalg har nemlig besluttet at give skolerne i alt 7,2 millioner kroner for at redde økonomien, der flere steder er dårlig på grund af problemer med de økonomiske redskaber, skolerne har haft til rådighed. 

- Det er en vanskelig situation, og det er derfor glædeligt, at vi har kunnet opnå enighed i Økonomiudvalget om en løsning, der kan bidrage til at understøtte vores skoler. Nu skal vi se fremad og have fokus på, at skolerne fortsætter den positive udvikling, som de er i gang med, siger formand for økonomiudvalget og borgmester Anders Gerner Frost fra lokalpartiet NytGribskov.

4,1 af de 7,2 millioner kroner skal dække det underskud, der er på skolernes specialområde, og 3,1 millioner skal gå til en eftergivelse af Gilbjergskolens gæld for sidste skoleår.

Ekstrabevilingen vil Gilbergskolen skyldes, at det er den skole, der er hårdest ramt af økonomiske problemer, fortæller Natasha Stenbo Enetoft fra Venstre, der er udvalgsformand for Børn, Idræt og Familie. 

Dårligt styringsværktøj gav dårlig økonomi 

Den ringe økonomi skyldes de økonomiske styringsværktøjer, som skolerne har haft til rådighed, lyder det fra Natasha Stenbo Enetoft. 

- Den største udfordring er det styringsværktøj, skolerne har brugt, hvor der har været udfordringer med gennemsigtighed. Skolerne har ikke på forhånd kunnet vide, hvor mange penge de har haft til rådighed. De har ikke kunnet se, om de har haft overskud eller underskud. Det er selvfølgelig ikke godt nok, siger hun. 

Derfor skal der nu arbejdes på at finde en ny styringsmodel, der kan indføres til næste skoleår.

- Man kan løse nok så mange problemer i fortiden, men hvis man ikke kigger fremad, så er man ikke kommet videre. Så vi skal se på, hvordan vi løser det her, så det ikke sker igen, siger Natasha Stenbo Enetoft. 

Beslutningen behandles endeligt i byrådet den 28. januar. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik