Retssag udskydes: Forsvarer ved ikke om våben kan dræbe

En større retssag i våbensag udskydes, efter forsvaren i sagen krævede mere dokumentation i retten.

I dag skulle retssagen mod to mænd på henholdsvis 26 og 28 år.

Men nu må de vente endnu længere, før deres straf skal udmåles. Sagen er nemlig blevet udskudt. Det besluttede Retten i Helsingør torsdag.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De to mænd er sigtet for at have fyldt en landejendom i Vejby med 12 våben, over 500 stykker ammunition og mere end et kilo krudt. 

Ved fundet i landejendommen blev de to mænd varetægtsfængslet, men op til retssagen har de været på fri fod. 

Mændene har hævdet, at de købte attrapvåben på internette med henblik på at videresælge dem til filmindustrien. Samme forklaring gav de i retten. Det fortæller senioranklager ved Nordsjællands Politi, Michael Quist, til avisen.

Politiet har dog udført undersøgelser af våbnene, som viser, at de var i stand til at affyre skud.

I retten ønskede forsvareren i sagen dog at få flere oplysninger om politiets test af de mange våben. Herunder særligt om et skud kunne være dræbende. 

Derfor blev sagen udskudt til maj måned af retten, mens politiet fremskaffer flere data om testene.

Ifølge Nordsjællands Politi har de to mænd ikke umiddelbart tilknytning til bandemiljøet, ligesom de ikke er kendte navne i politiets databaser.

På den ene af de sigtedes telefon er der dog fundet et foto, hvor manden sidder på en motorcykel, mens han bærer en trøje med banden Satudarahs logo.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik