Provo-arkitekts hacienda med storhedsvanvid sat til salg

Ejendomsmægler oplever overvældende interesse for hacienda, tegnet og i mange år beboet af den postmoderne provo-arkitekt Max Louw, der netop er blevet sat til salg.

Du kan se flere fotos af villaen ved at bladre igennem billederne øverst i artiklen.

I udkanten af Udsholt Landsby ligger en villa, der i ordets bogstaveligste forstand er enestående.

Som en enhjørning i en fold af heste står en hvidkalket hacienda blandt bondegårde i den nordsjællandske landsby. Og efter 27 år af markedet er den noget aparte villa nu sat til salg.

Landejendommen, tegnet af den kendte og i nogle kredse berygtede arkitekt Max Louw, er kommet på hånden af den lokale ejendomsmægler Bertel Krog.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har haft noget tilsvarende unikt til salg før. Jo, for 27 år siden, da jeg solgte selv samme villa til de nuværende ejere, siger Bertel krog til TV 2 Lorry.

Straks efter villaen kom på markedet i mandags har han mærket en overvældende interesse for salgsopstillingen på ejendomsmæglerens hjemmeside.

- Vi kan jo se, at når boliger er unikke, så er der mange, der er nysgerrige efter at se nærmere. Og her må man virkelig sige, at vi har med en unik bolig at gøre, siger Bertel Krog og fortsætter:

- For det første skiller den sig ud ved at være sydeuropæisk og hacienda-lignende i udseendet med lukket gårdhave og soltag. For det andet har vi interiøret med 8-10 meter til loftet i stuen og trappen op til udsigtsstuen, siger han.

Boligen rummer 269 kvadratmeter fordelt på syv værelser og et hav af terrassekvadratmeter med et tilhørende engareal på omkring tre hektar, hvor der ikke må bygges.

Prisen? 4,2 millioner kroner, skriver Boliga.dk.

Artiklen fortsætter efter billederne...

 
 
Foto: Bertel Krog / Bergerud & Krog
 
 
Foto: Bertel Krog / Bergerud & Krog

I krydsfeltet af provo og dekoratør

Ejendomsmægleren Bertel Krog fortæller, at Max Louw tegnede og fik huset opført i 1963 som en gave til sin hustru Kirsten, som han kaldte Tut.

Ifølge Kulturministeriets Kunstnerleksikon blev Max Louw i sin samtid betegnet af sine fagfæller som en mellemting mellem provo og dekoratør. Han miksede stilarter, som det passede ham, og han hentede især inspiration fra Sydeuropas Spanien og Portugal samt USA.

Hans udanske tilgang til design kom blandt andet til udtryk, da han i 1965 indrettede Danfoss’ direktørkontor på øverste etage af hovedkontoret på Als.

Den daværende direktør Mads Clausen gav Max Louw frie tøjler, og det resulterede i noget så unikt som safari-tema med en udstoppede løver og leoparder, jugle som rumdeler og sågar et marmorbord med varme i.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Direktørkontoret hos Danfoss på Als. Til venstre Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand og søn af grundlægger Mads Clausen, der hyrede Max Louw til at udarbejde kontoret.
Direktørkontoret hos Danfoss på Als. Til venstre Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand og søn af grundlægger Mads Clausen, der hyrede Max Louw til at udarbejde kontoret.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Stod bag et af de mest udskældte hoteller i Danmark

Mest kendt er Max Louw sandsynligvis for luksushotellet Kystens Perle, der i mange år var et vartegn i Snekkersten. Hotellet opstod i 1952 oven på ruinerne af det nedbrændte Snekkersten Kro med substantielle bidrag fra Marshall-hjælpen.

Ifølge Helsingør Kommunes historiske leksikon vakte det dog meget opsigt og kritik, at man så kort tid efter krigens afslutning valgte at bruge Marshall-hjælpen til at bygge et så luksuriøst hotel. Hotellet var inspireret af 1950’ernes Hollywood med neonskilte og swimmingpool.

Hotellet gik rabundus som følge af energikrisen i 1975. I starten af 1980’erne blev store dele af hotellet omdannet til ejerlejligheder, mens en mindre del af hotellet omkring swimmingpoolen fortsatte.

I 2005 drejede den sidste del af hotellet dog nøglen om, og i mere end ti år stod bygningen i forfald, indtil den i 2015 blev omdannet til luksuslejligheder ud mod Øresund.

Hotel Kystens Perle i Snekkersen tilbage i 1950'erne.
Hotel Kystens Perle i Snekkersen tilbage i 1950'erne.
Foto: Tage Nielsen, Olaf Kjelstrup, Håkon Nielsen/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik