Politikere vil bruge millioner: Vi skal kunne bade i Arresø igen

Socialdemokraterne i Gribskov Kommune vil sammen med partiet NytGribskov gøre Arresø ren nok til, at man kan bade i søen igen. Men nabokommune er ikke klar til at kaste millioner efter projektet.

Hvornår har du sidst dyppet dine tæer i Arresø? Er du under 50 år, så er dit svar formentlig "aldrig".

Når man står ved søens bred, indbyder det grumsede brungrønne vand da heller ikke ligefrem til at hoppe en tur i bølgerne.

I årtier har Arresø i Nordsjælland nemlig stort set kun været brugt til fuglekiggeri, portrætmaleri og alt muligt andet end badning.

Søen er ikke bare landets største, men også en af de mest forurenede i Danmark på grund af forurening fra omkringliggende byer og landbrug, men det vil Socialdemokraterne i Gribskov Kommune nu lave om på.

quote Vi er villige til at gå rigtig langt og til at putte mange millioner i projektet

Allan Nielsen, Socialdemokratiet, Gribskov

Sammen med partiet NytGribskov, der tæller Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost, vil Socialdemokratiet i den lille nordsjællandske kommune alliere sig med nabokommunerne Hillerød og Halsnæs.

De vil sætte et tværkommunalt projekt i søen, der på sigt skal gøre Arresø ren nok til badning igen.

- Visionen om en ren Arresø er et vigtigt projekt for Socialdemokraterne i Gribskov, siger Allan Nielsen, der er byrådsmedlem (S) og næstformand for Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune.

- Vi skal fortsat investere i vores renseanlæg for at undgå overløb, vi skal arbejde videre med at separere regnvand og spildevand, og på sigt bør den lavtliggende lavbundsjord omkring Arresø også udtages af drift for at sikre en ren sø. Det sidste kræver, at vi får politikerne på Christiansborg i spil, siger han.

Hvordan søens vandkvalitet helt præcist skal forbedres, og hvem der skal betale for gildet, står endnu hen i det uvisse.

Allan Nielsen forsikrer dog, at socialdemokraterne i Gribskov er klar til at gribe dybt i lommen for at komme i mål med ambitionerne.

- Vi er villige til at gå rigtig langt og til at putte mange millioner i projektet, siger han.

Nabokommunerne skal bidrage med finansiering

Socialdemokraterne og NytGribskov håber på at få nabokommunerne med på vognen, og i Hillerød Kommunes byråd er S-partifællerne lydhøre.

- Det er et ædelt formål, og hvis nogen præsenterer et konkret projekt, er vi da åbne overfor det, siger Louise Colding Sørensen (S), der er byrådsmedlem og formand for Natur, Klima- og Miljøudvalget i Hillerød Kommune.

Hun peger dog på, at kommunen i forvejen har investeret stort i at mindske udledningen af spildevand fra Hillerød Komme i Arresø.

- Vi har brugt et trecifret millionbeløb på at bygge et nyt rensningsanlæg og adskillige millioner på at kontrollere udledningen, siger Louise Colding Sørensen.

Der findes ingen beregninger af, hvad det vil koste, og hvor lang tid det vil tage at rengøre Arresø i en grad, så den igen kan bruges til badning.


Algemængden i Arresø er i dag kun en fjerdedel af niveauet for 30 år siden, men ifølge Hillerød Forsyning vil det koste 1,7 milliarder kroner alene at rense den nuværende udledning af spildevand fra Hillerød Kommune i søen.

Det nye rensningsanlæg i Hillerød Kommune, HCR Syd, udleder 60 procent mindre kvælstof og 15 procent mindre fosfor end kommunens gamle centralrenseanlæg, oplyser Hillerød Forsyning.

Fakta - forurening af Arresø

Sådan kan søen gøres badevenlig

At få sat en prop i udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrug, rensningsanlæg og nærliggende husstande er nøglen til en bedre vandkvalitet i Arresø, fordi fosfor og kvælstof i årtier har "overgødet" søen og skabt den voldsomme algevækst.

Ifølge professor Kaj Sand Jensen fra Københavns Universitet, der er en af landets førende eksperter i forurening af søer, skal der regnes på forskellige tekniske løsninger, hvis drømmen om en badevenlig Arresø skal blive til virkelighed.

Han forklarer, at de tre lavvandede engsøer langs Pøleå i dag fjerner kvælstof nede i bunden af Arresø gennem en proces, der kaldes denitifrikation, hvor nitrat bruges af bakterier til at omdanne organisk stof til frit kvælstof og CO2.

Kvælstoffet ryger op i atmosfæren, der i forvejen mest består af kvælstof.

Men fosfor kan ikke på samme måde forsvinde og ryge op i atmosfæren, og derfor kunne en løsning ifølge Kaj Sand Jensen være at supplere de tre lavvandede søer med en fjerde og dybere engsø, der fungerer som et slags bassin, hvor en del af fosforen udfældes og fjernes ved enten at blive bundet som partikler i organisk stof eller i kalkfosfater eller jernfosfater.

quote Det er nok mere 'nice to have' end 'need to have' at gøre Arresø til en badesø

Thomas Møller Nielsen, Venstre, Halsnæs

Ifølge Peter B. Jørgensen, der tidligere var ansat som biolog i Frederiksborg Amt, hvor han i mange år arbejdede med Arresø, kan man desuden etablere fosforvådområder i oplandet til Arresø, som tilbageholder fosforet, så det ikke når ud til søen.

Det foregår typisk ved at opkøbe og oversvømme vandløbsnære arealer f.eks. landbrugsjord, forklarer han.

Hos Venstre i Halsnæs Kommune har man svært ved at forestille sig at indgå i et kommunalt trekløver, der hver for sig skyder millioner i det komplicerede og dyre projekt.

- Det er nok mere 'nice to have' end 'need to have' at gøre Arresø til en badesø, siger Thomas Møller Nielsen, der er byrådsmedlem for Venstre og medlem af Udvalget for miljø og plan i Halsnæs Kommune.

- Ældreomsorg, institutioner og skoler står foran det her projekt på prioriteringslisten, siger han.