Politi: Død mand fra Tisvildeleje ikke offer for forbrydelse

Manden, som mandag blev fundet død i vandet ud for Tisvildeleje, er død ved drukning, fastslår Nordsjællands Politi.

Den mand, som mandag blev fundet  i vandet ud for Tisvildeleje, er død ved drukning og  har ikke været udsat for en forbrydelse.  

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelse, efter manden nu er er blevet obduceret.

Manden blev fundet med et tov om livet, hvorpå der var bundet to vægtskiver.

Se mere på Local Eyes her.

- Vi betragter sagen som en tragisk hændelse og efterforsker derfor ikke længere sagen som et mistænkeligt dødsfald, siger lederen af personfarlig efterforskning i Nordsjællands Politi, Henrik Gunst.

Den druknede mand er lys i huden og vurderes til at være mellem 30 og 45 år gammel. Obduktionen har dog ikke kunnet fastslå manden identitet.  Hans udseende stemmer ikke overens med nogen savnede danskere.

Billeder og andre informationer om manden bliver nu delt med politet i udlandet i håb om, at man på den måde kan identificere ham.

- Manden kan være dansker, svensker, russer eller noget helt fjerde. Der er mange nationaliteter, der sejler i det omkringliggende farvand på for eksempel skibe og trawlere, og manden kan godt være drevet til Tisvildeleje derfra, ligesom han kan være fra området nær Tisvildeleje, slutter Henrik Gunst.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik