Overblik: Sådan påvirker Musik i Lejet trafikken

Selvom Musik i Lejet først skydes i gang på torsdag, så giver festivallen allerede trafikale udfordringer mandag.

Der er formentlig mange festivalgængere, der glæder sig til, at Musik i Lejet begynder senere i dag.

Men anderledes står det måske til for trafikanter i området omkring Tisvildeleje, hvor arrangementet afholdes. 

For selv om Musik i Lejet først begynder på torsdag, så har beboere og sommerhusgæster i den nordlige kystby siden mandag måtte forholde sig til trafikale udfordringer og spærrede veje.

Hovedgaden i Tisvilde har siden mandag den 18. juli og til søndag den 24. juli været spærret, skriver Gribskov Kommune således på sin hjemmeside

I stedet vil bilister blive ledt på en rute uden om strækningen ned mod den store musikfestival, der foregår på stranden.

Opfordre til at lade bilen stå

Festivalen skriver på sin hjemmeside, at man opfordrer til, at folk gør brug af offentlig transport eller cyklen.  

- I dagene omkring Musik i Lejet er der meget trafik i byen, da der kun er én hovedvej. Vi anbefaler derfor, at du lader bilen stå derhjemme og i stedet hopper på toget, bussen eller cyklen. Det bliver alle glade for, skriver festivalen på sin hjemmeside og fortsætter:

- Tager du alligevel bilen, er der en gratis parkeringsplads på boldbanen lige ved Godhavn Station. Der er kun 2,5 kilometer fra parkeringspladsen ved Godhavn Station til festivalpladsen, så nyd det sidste stykke til fods eller på cykel.

Beboerkørsel og ærindekørsel er dog tilladt før, under og efter Musik i Lejet.

Busændringer fra torsdag

Fra torsdag klokken 12.00 vil festivalen også påvirke bustrafikken, oplyser Gribskov Kommune.

Det drejer sig om buslinje 361, der ikke kører helt til Tisvildeleje Stadion, men i stedet vender ved Godhavn Station.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

Musik-i-Lejet-trafik-kort
Foto: Grafik Mia Cassens

Kommunen og Musik i Lejet oplyser, at det fra mandag til søndag vil være muligt at tage gratis shuttlebus mellem Tisvildeleje Station og Godhavn Station.

Ligeledes indsættes der under festivalen ekstra toge mellem Hillerød og Tisvildeleje. 

Musik i Lejet foregår i år den 21., 22. og 23. juli 2022. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik