I det tidlige forår gjorde et hold arkæologer fra Museum Nordsjælland et opsigtsvækkende fund af en velbevaret fiskeruse fra oldtiden i Gilleje i Nordsjælland.
En efterfølgende kulstof 14-datering af rusen viste, at den er omkring 7.400 til 7.600 år gammel, og dermed stammer fiskerusen altså fra det, der hedder jægerstenalderens Kongemosekultur. Det gør fiskerusen til et af de allerældste fund af ruser i Danmark.
Og det har vakt begejstring på museet:
Man burde måske omdøbe tiden til fiskestenalder i stedet for jægerstenalderen.
- Jeg synes, at man pludselig kommer meget tæt på stenalder-mennesket, fordi man ser noget håndværk som man normalt ikke ser. Fordi det ikke overlever på bopladserne. Og når man finder det, er der tit tale om brudstykker af en genstand. Men denne ruse er næsten komplet. Og den viser hvordan folk har flettet ting og lavet det af bast. Den viser, hvor udviklede de var allerede den gang. Og det der er fantastisk er, at de ruser man bruger i dag, de er lavet med den samme teknik. Dog er det i andre materialer, siger museumsdirektør Ole Lass Jensen til TV 2 Lorry.
Rusen er cirka 150 centimeter lang, og den er så velbevaret, at man tydeligt kan se, hvordan stenaldermennesket har konstrueret deres fiskeinstrumenter.
Sammen med rusen fandt arkæologerne også to fiskeskeletter, der efter alt at dømme er resterne fra den sidste fangst. Analyser har vist, at der var tale om skeletter af en sild og en karpe.
- Det viser endnu en gang, at fisk har spillet en enormt vigtig rolle. Man burde måske omdøbe tiden til fiskestenalder i stedet for jægerstenalderen, siger Ole Lass Jensen.
- Man kan lave en kulstof-13-prøve, der afspejler den føde man har spist. Prøven viser om personen har levet af føde fra havet eller landjorden. Og prøverne her viser, at folk har spist rigtig meget fisk. Fra grave i Nivå og Kokkedal, viser prøver at mindst 50 procent af kosten har bestået af fisk og andre ting fra havet. Så fisk har spillet en rigtig stor rolle.
Skal vises på nyt museum i Gilleleje
At fiskerusen har overlevet de mange tusinde år i jorden, skyldes dels, at rusen var aflejret i lavt vand i en inderfjord, hvor der har været sparsom bølgegang. Den anden grund er, at fiskerusen tilsyneladende hurtigt blev dækket af et lag beskyttende sand. Da rusen var i så god stand, valgte Museum Nordsjællands arkæologer at tage hele rusen hjem til museet for at få fiskerusen konserveret.
Den bygherrebetalte undersøgelse fandt sted i forbindelse med, at Gribskov Kommune har udlagt et areal omkring den nedlagte gård Åtoftegård syd for Gilleleje til kommende udstykning.
- Rusen er til konservering ned i Køge lige nu. De har frysetørret rusen og er ved at rense den. Planen er, at den skal vises på et nyt museum, vi vil oprette oppe i Gilleleje med temaet: livet ved havet. Der går dog nok flere år for dette bliver en realitet, afrunder Ole Lass Jensen.
Gådefuldt voldanlæg i København skaber tvivl hos arkæologer
Arkæologer fra Københavns Museum har i år gjort et fund, der viser, at byens ældste voldgrav fra slutningen af 1000-tallet måske slet ikke var brugt som forsvarsanlæg, som man først troede.
Det har nok mere været en form for markering eller en magtdemonstration.
Det hesteskoformede voldanlæg, som man fandt i området mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv/Nytorv i det centrale København, har været kendt siden 1900. Man har længe troet, at voldanlægget var en stor befæstning omkring det tidligste København.
Men med de nye udgravninger er man blevet langt klogere:
- Det har nok mere været en form for markering eller en magtdemonstration end det har haft en decideret forsvarets funktion. Man har godt nok haft nogle kontrollerbare indgange, men volden har ikke nyttet meget mod en stor hær, siger overinspektør på Københavns Museum, Jane Jark Jensen, til TV 2 Lorry.
- Det der har været spændende er, at vi har set en anden side af Københavns historie. Faktisk skal vi nok skrive den om nu. For hvem har bygge denne vold? Har det været en rig herremand, der har slået sig ned i område og forsøgt at markere sin del. Eller noget helt andet. Det kan være, det er Københavns grundlægger, der har sat denne mur op.
- Vi skal snart til at grave inde for de gamle voldene nu. Så nu kan vi til at se hvilke personer, der har boet i det første København, fortæller Jane Jark Jensen.
Videnskabelige analyser viser, at der engang var vand i voldgraven, men at den hurtigt blev fyldt med jord og affald. Den opfyldte voldgrav og adgangene over graven har dermed ikke været en hjælp til at forsvare arealet inden for voldgraven.
- Det har været vand i voldgraven til at starte med, men ret hurtigt er den blevet fyldt op. Formentlig med affald. Altså et såkaldt dumping-site. Men det er jo vi jo er kede af. Det er masser af historie i affald, siger Jane Jark Jensen.
Alt i alt gav undersøgelsen helt ny viden om – og helt nye spørgsmål til – funktionen af dette gådefulde, tidlige voldanlæg og detaljer om livet i det tidlige København på arealer, som man tidligere ikke har anset for bebygget.
Undersøgelsen skete i forbindelse med en totalrenovering af bygningen på hjørnet af Gammeltorv og Frederiksberggade.
Københavns Museum planlægger at billeder fra udgravning skal indgå i en fremtidig udstilling.
