Beboerne i Grønnely Parken i Gilleleje får nu en profileret allieret i kampen mod deres udlejere og Gribskov Kommune.
Ingen ringere end kommunens 1. viceborgmester, Trine Egetved (K), går således nu ind i sagen om det udskældte boligbyggeri, der er blevet kritiseret for at være spækket med fejl, og i en rapport fra Sikkerhedsstyrelsen bliver stemplet som brandfarlig.
- Når man får fornemmelsen, skal man reagere meget hurtigt. Vi kan jo ikke have, at hele møget brænder ned, hvis der bare går ild i en af lejlighederne, siger Trine Egetved til TV 2 Lorry.
Hun siger, at hun første gang stødte på beboernes problemer i august 2021. Herefter sendte hun - dengang som menigt byrådsmedlem - et brev til kommunens forvaltning.
Den henvendelse var så klokkeklar, at forvaltningen og det politiske flertal burde have reageret
- Den henvendelse var så klokkeklar, at forvaltningen og det politiske flertal burde have reageret, siger Trine Egetved.
TV 2 Lorry fortalte første gang om det massive byggesjusk, der præger hverdagen for Grønnely Parkens 104 beboere i begyndelsen af januar. Det drejer sig blandt andet om vand, der siver ned gennem loftet, utætte vinduer og ulovlige elinstallationer.
- Der er ikke en eneste bolig, der er sluppet fri for byggesjusk. Det er alt afhængigt af, hvad for en bolig, det er. Om du bor på første sal eller i stuen eller på den ene eller den anden side af vejen i forhold til de fejl, og mangler der er, har beboerformand Peter Bergstrøm tidligere fortalt til TV 2 Lorry.
Siden da har beboere og brødrene Peder og Kristian Blak, der ejer Grønnely A/S, ligget i åben krig.
Skal ikke leve i slum
Efter en række klager, sender forvaltningen en partshøring til Grønnely i december og giver heri en reaktionsfrist til 1. marts.
Men det holder slet ikke, mener Trine Egetved.
- Jeg synes, det virker som urimeligt lang tid. Det ville nok ikke gå ude i det private erhvervsliv. Nogle af de ting, der foregår deroppe, er sundhedsskadelige og deciderede brandfarlige. Derfor skal der ageres på det hurtigere, siger Trine Egetved til TV 2 Lorry.
Trine Egetved mener at forvaltningen skulle have handlet hurtigere. Samtidig påpeger hun, at byens politikere, har givet mulighed for lige lovlig mange byggeprojekter på en gang.
Er det ikke fornuftigt nok, at politikerne er interesserede i, at der kommer vækst og borgere til Gribskov?
- Jo, det er bestemt fornuftigt, men man er også nødt til at være sikker på, at det, man byder vores borgere, er i orden. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at udvikle Gribskov til at blive mere eller mindre slum, som folk skal bo i. Så selvfølgelig skal vi udvikle, men vi skal jo udvikle i et tempo, hvor vores forvaltning kan følge med, siger Trine Egetved.
Det har ikke været muligt for TV 2 Lorry at få brødrene Blak i tale til denne artikel.
Gribskov Kommune har heller ikke ønsket at medvirke i et egentlig interview. Kommunen vil kun svare skriftligt på en mail. Se hvad Centerchef for Teknik og Borgerservice svarer på vores spørgsmål i boksen herunder:
Sådan svarer kommunen
Hermed svar fra Dorethe Ungstrup, Centerchef for Teknik og Borgerservice i Gribskov Kommune.
Spørgsmål 1: I en redegørelse til det politiske niveau, frikender forvaltningen sig selv 100% i deres håndtering af Grønnely-byggerierne på Rostgårdsvej i Gilleleje og Gydevej i Esbønderup. Både lejerne og LLO er meget kritiske overfor Gribskovs Kommune håndtering af deres tilsynspligt. Er der slet ikke nogle steder i processen, hvor forvaltningen mener, at de kunne have gjort det bedre?
Gribskov Kommune har overholdt sin tilsynspligt. Den 6. januar 2022 rettede LLO henvendelse til kommunen på baggrund af TV2 Lorrys indslag den 5. januar 2022 med en undren over, at kommunen ikke bragte Byfornyelsesloven i spil, idet der her er mulighed for at agere som myndighed ved sundhedsfare.
Kommunen svarede LLO den 7. januar 2022 og orienterede om, at vi allerede havde bragt Byfornyelseslovens regler i anvendelse og havde en aktiv sag på ejendommen vedrørende skimmelsvamp. Vi har ikke efterfølgende hørt fra LLO.
2: I forhold til byggeriet på Rostgårdsvej, bliver forvaltningen allerede i august(mail fra viceborgmester) gjort opmærksom på, at der muligvis er problemer med brandsikkerheden og sundhedsfare med skimmelsvamp. Alligevel sender forvaltningen først en partshøring afsted til Grønnely d. 15. december. Hvorfor rykker kommunen ikke ud med det samme, når kommunen har tilsynspligt? Findes der ikke et hurtighedsprincip, som skal efterstræbes?
Den 29. august modtager administrationen en henvendelse fra Trine Egtved-Sørensen vedrørende mulig sundheds- og brandsikkerhedsmæssige problemer ved byggeriet på Rostgårdsvej i Gilleleje. De brandfarlige forhold, der nævnes i henvendelsen, blev vurderet som forhold, der var i orden i forhold til gældende regler.
Dokumentation i forbindelse med brandsikkerheden ligger på sagen, og der har været certificeret brandrådgiver på byggeriet. Kommunen har ikke haft anledning til at betvivle byggeriet, og/eller at brandrådgiveren ikke skulle have udført sit arbejde efter reglerne.
Efter et møde mellem beboerrepræsentanter og kommunen den 9. december, får kommunen viden om, at der evt. kan være udfordringer med brandadskillelse mellem lejlighederne. Kommunen undersøger dokumentationen fra den certificerede brandrådgiver, men finder ikke grundlag for at betvivle det fremsendte materiale. Kommunen går dog alligevel i gang med at undersøge hvilken hjemmel, kommunen har til at foretage tilsyn på ejendommen med hensyn til kontrol af brandsikkerheden.
I mellemtiden bliver kommunen opmærksom på, at Sikkerhedsstyrelsen har ført tilsyn på ejendommen og udarbejdet en rapport som bl.a. omhandler elektriske installationer, der muligvis frembyder brandfare. Kommunen reagerer derfor nu med Sikkerhedsstyrelsens rapport i hånden og den tvivl, der er opstået i forhold til brandadskillelser imellem boligerne. Kommunen vil undersøge, hvordan brandadskillelsen i ejendommen er udført og har varslet brandsyn på ejendommen.
3: I partshøringen giver Gribskov Kommune Grønnely en reaktions-frist til 1. marts. Hvorfor sådan en lang frist? Der er vel ingen lov, som forhindrer kommunen i at give kortere frist?
Når kommunen foretager partshøring i sager, hvor der kan være mistanke om skimmelsvamp, skal ejer have en rimelig tidsfrist til at svare og fortage undersøgelser. I partshøringsbrevet til ejer har kommunen bedt ejer om at oplyse, hvad ejer har foretaget samt agter at foretage sig for at sikre, at indeklimaet i boligerne er tilfredsstillende, og at der ikke findes sundhedsskadelige skimmelsvampe i boligerne. Herudover har kommunen bedt ejer om at fremsende dokumentation for, at der ikke er sundhedsskadelig skimmelvækst både i boligerne og i kælderen. Kommunen har stillet krav om, at ejer skal få foretaget målinger og fremsende en rapport til kommunen.
Det kan være omfattende undersøgelser, ejer skal foretage. Derfor skal der også være en rimelig frist for ejer til at foretage undersøgelserne og fremsende dokumentation til kommunen. På den måde sikrer kommunen det bedste beslutningsgrundlag til eventuelt at foretage yderligere tiltag, så beboernes sikkerhed og sundhed varetages.
4: I forhold til byggeriet på Gydevej i Esbønderup. Lejerne flytter ind inden der er givet byggetilladelse og ibrugtagelsestilladelse fra Gribskov Kommune. Hvordan kan det lade sig gøre?
Ifølge CPR-lovgivningen skal enhver registreres på deres bopæl. Dette gælder uanset opholdsstedets (boligens) karakter.
5: Gribskov Kommune er selv ude i juli og besigtige, at Grønnely fjerner et læhegn ved den tidligere produktionsskole ved Gydevej. Så det kan vel ikke komme bag på forvaltningen, at Grønnely er gået i gang med byggeriet uden tilladelse?
Gribskov Kommune er en stor organisation, og vi varetager mange fagområder. Samtidig er mange områder fagspecifikke og kræver særlige kompetencer. Det betyder, at medarbejderne ikke nødvendigvis kender de andre områder eller status for sagerne. Dermed undrer de sig ikke nødvendigvis over forhold på de konkrete ejendomme. Konkret har en naturmedarbejder besigtiget læhegnet og behandlet sagen, og vedkommende har ikke haft kendskab til byggesagen.
6: Nu viser det sig, at man på Gydevej har bygget lejligheder ovenpå på gamle kloakdæksler. Det medfører ødelæggende vandskader. Har Gribskov Kommune overhovedet været ude og besigtige byggeriet og talt med beboerne på Gydevej?
På Gydevej er eksisterende bygning bygget om til nye lejligheder. Vi har ikke modtaget henvendelser om problemer med kloakdæksler. Vi har modtaget en henvendelse den 6. januar 2022 vedr. en vandskade og bekymring for skimmel, men der er her henvist til utæt tag/vand på loftet. Der er, efter vi har udsendt brev med varsel om besigtigelse, kommet svar fra flere beboere med oplysninger om div. problemer. Dog har vi stadig ikke modtaget henvendelser vedr. kloakdæksler.
7: Både lejerne på Gydevej og Rostgårdsvej føler sig svigtet af Gribskov Kommune. De mener, at Gribskov Kommunes håndtering har været nølende og fodslæbende. Hvorfor har forvaltningen ikke taget de gentagende henvendelser fra de frustrerede beboere mere seriøst?
Gribskov Kommune har taget beboernes henvendelser seriøst. Se spørgsmål og svar under punkt 2
Det er altid bygningsejerens ansvar, at byggearbejdet overholder kravene i bygningsreglementet.
I forbindelse med selve sagsbehandlingen af byggeansøgningen har kommunen følgende opgaver:
Kommunens sagsbehandling vil for den statiske og brandtekniske dokumentation omfatte en vurdering af følgende:
• Om byggeriet er indplaceret i de korrekte klasser.
• Om den til byggeriet tilknyttede certificerede rådgiver er certificeret til at kunne virke i den klasse, hvori det samlede byggeri er indplaceret, og om den certificerede rådgiver har et gældende certifikat.
• Om den fremsendte dokumentation omfatter de for projektet relevante krav i bygningsreglementet.
• Om starterklæringen er dækkende og underskrevet af den certificerede rådgiver.
Supplerende for brandforhold omfatter kommunens sagsbehandling ligeledes en vurdering af følgende:
• Om dokumentationen omfatter, hvorledes byggeriet opfylder redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt.
• Når byggesagen afsluttes, skal ansøger indsende en samlet dokumentation, der viser, at byggearbejdet overholder de tekniske forhold i bygningsreglementet til kommunen. Kommunen kan på baggrund af dokumentationen meddele ibrugtagningstilladelse, hvorefter byggeriet kan tages i anvendelse.
Kommunens sagsbehandling vil for den statiske og brandtekniske dokumentation omfatte en vurdering af følgende:
• Om forudsætningerne for byggetilladelsen er ændret, herunder brand- eller konstruktionsklasser.
• Om den til byggeriet tilknyttede certificerede rådgiver stadig har et gældende certifikat.
• Om sluterklæringen er dækkende og underskrevet af den certificerede rådgiver og for byggearbejder - i klasse 4 tillige af en certificeret tredjepartskontrollant.
Ovenstående har været kontrolleret, og kommunen har ikke fundet anledning til at betvivle projektet. Bygningsejer har, som skrevet, ansvaret for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med byggetilladelsen og dermed i overensstemmelse med det indsendte og godkendte materiale.
