Nu har Birgit fået sin badestol: "Det var dejligt med et bad"

77-årige Birgit Busborg havde ikke været i bad i tre uger, fordi hun manglede en godkendt badestol. Men i går fik hun ny stol og i dag et bad.

- Stolen kom i går, og i dag har jeg fået et bad. Det var dejligt, siger 77-årige Birgit Busborg fra Gilleleje. 

Det var også tre uger siden, hun sidst havde fået et bad, fordi den badestol, hun allerede havde i hjemmet, ikke var godkendt til personalet fra plejefirmaet. 

quote Stolen kom i går, og i dag har jeg fået et bad. Det var dejligt.

Birgit Busborg

Birgit Busborg har fået amputeret den nederste del af sit ene ben og skal have hjælp til at gå i bad. 

Men hjemmehjælperne fra plejefirmaet Attendo skal følge en ny arbejdspladsvurdering, som betyder, at den gamle stol ikke længere må bruges af hensyn til deres rygge.

Der blev bestilt en ny stol til Birgit Busborg, men den lod vente på sig. Og indtil da måtte hun klare sig uden de tre ugentlige bade, som hun plejer at få.

Hun har en hudsygdom, som gør, at hun har brug for at blive badet ofte og få smurt hele kroppen ind i en særlig creme.

Mange penge for kommunen

Men selvom det var dejligt med et bad, så er Birgit Busborg ærgerlig over, at Gribskov Kommune skulle bruge penge på en ny stol, når hun nu havde én i forvejen.

- Jeg er opdraget med, at man skal bruge det, man har. Jeg kan ikke lide, at kommunen skal bruge så mange penge på en ny, når de lige så godt kunne bruge den gamle, siger Birgit Busborg. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

acdb5ca2-de8f-452c-a7d2-b8a65843a1b8

Københavns Universitet forbyder tema i introuge

Tricktyveri tricktyve stjæle

"En blanding af dygtighed og held" - Betjent spottede mistænkt under sin løbetur

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere