Naturstyrelsen rydder område for birketræer: Nu forklarer de hvorfor

Birken er Gribskovs naturlige pionertræart, og uden græsning eller andre tiltag kommer den hurtigt til at dominere områder, der før var lysåbne

Naturstyrelsen Nordsjælland har i den seneste dage fået flere henvendelser fra borgere, der undrer sig over, hvorfor man har været så ihærdige med at rydde et område med selvsåede birketræer i Gribskov.

”Birken er Gribskovs naturlige pionertræart, og uden græsning eller andre tiltag kommer den hurtigt til at dominere områder, der før var lysåbne. De lysåbne og våde arealer er vigtige for biodiversiteten, da arter som rødrygget tornskade holder til her,” lyder svaret på Naturstyrelsens facebookside.

Det pågældende areal har tidligere været rødgranplantage og blev for år tilbage ryddet for grantræer for at skabe et lysåbent område. Det var nu ved at gro til, og derfor har Naturstyrelsen altså ryddet opvækst af birk og rødgran på et ca. 1,5 hektar stort område.

Naturstyrelsen Nordsjælland har ryddet et større område med selvsåede birketræer i Gribskov.
Naturstyrelsen Nordsjælland har ryddet et større område med selvsåede birketræer i Gribskov.
Foto: Naturstyrelsen

Området var - før rydningen fandt sted - gennemgået i forhold til om der var kendte forekomster af eventuelt sjældne arter, inden opvæksten blev fjernet ved knusning.

Knuseren (maskinen, der rydder vegetation, red.) var i øvrigt ledt uden om områder med tjørn og andre buske og løvtræer, så de fortsat kan være en del af det lysåbne område, forklarer Naturstyrelsen.

Sat gang i en proces

Desuden er arealet en del af den kommende naturnationalpark, hvor der netop er sat gang i en proces, der skal afklare den fremadrettede forvaltning af området med det mål at øge biodiversiteten.

I den ca. 1.100 hektar store naturnationalpark skal der sættes store græssende dyr ud, som skal skabe en naturlig dynamik mellem lysåbne arealer og skov. Den dynamik mener man, at der manglede i skoven, og derfor skulle birketræerne fjernes.

”Vi skal overveje nøje, hvilke naturforvaltningstiltag, der gennemføres, indtil rammerne for den kommende naturnationalpark ligger fast i form af et egentlig projektforslag. Vi har på den baggrund evalueret dette tiltag, og vores konklusion er, at vi skulle have afventet den konkrete plan for naturnationalparken i dette tilfælde, ” oplyser Naturstyrelsen.

Der er ikke planlagt flere lignende tiltag, og nu ser man frem til det videre arbejde med at få lagt rammerne for den kommende naturnationalpark.

Naturstyrelsen Nordsjælland har ryddet et større område med selvsåede birketræer i Gribskov.
Naturstyrelsen Nordsjælland har ryddet et større område med selvsåede birketræer i Gribskov.
Foto: Naturstyrelsen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Flue inficeret med ny opdaget svamp

Ukendte svampe opdaget i Nordsjælland og på Amager - æder levende fluer indefra

Eleverne i 1.b på Engelsborgskolen i Lyngby har været så dygtige til at udforske de små dyr i den nære natur, at de tirsdag vandt førstepræmien i den landsdækkende Mikroforskerkonkurrence 2020.

Skoleklasse fra Lyngby er landets bedste mikroforskere

Shelterplads udsat for hærværk

playFriske spor fra knallerter: Populære shelterpladser udsat for hærværk

default_thumb

playMose dækket af lerduer og haglskåle stod i forfald - nu hersker naturen igen

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere