MIN KLUB – Træn kroppen varm og hovedet koldt

Orienteringsløb er en idræt, som man kan dyrke sammen som familie, og hvor man kommer ud i den store danske natur. Tag med vært Thomas Uhrskov til Tisvilde Hegn i serien MIN KLUB.

Som orienteringsløber kommer man automatisk ud i den danske natur og oplever skove, marker og kyster. Blandt andet Nordkysten, hvor Orienteringsklubben Tisvilde Hegn OK’s 200 medlemmer holder til. 

Tag med til Tisvilde Hegn i serien MIN KLUB og se om orienteringsløb kunne blive din idræt. Måske sammen med familien.     
Tag med til Tisvilde Hegn i serien MIN KLUB og se om orienteringsløb kunne blive din idræt. Måske sammen med familien.     

quote Man føler sig som en adventureløber, der bare tonser gennem terrænet, og det synes jeg er mega fedt, 

Xenia Bregensøe fra Tisvilde Hegn OK

- Jeg synes, det er spændende, at man løber ind gennem terrænet. Man føler sig som en adventureløber, der bare tonser gennem terrænet, og det synes jeg er mega fedt, fortæller Xenia Bregensøe fra Tisvilde Hegn OK om det fascinerende ved orienteringsløb. 

Og orienteringsløb er netop meget mere end bare løbetræning, lyder det fra Tim Fallck Weber, der er træner og næstformand Tisvilde Hegn OK. 

- Det er ikke nok, at man bare kan løbe på stierne. Der er grøfter, der er grene, der er tæt og man skal kunne dukke sig. Så det gælder også om at være trænet andre steder end i benene. 

Sværere og sværere at tænke klart

I orienteringsløb gælder det om med kort og kompas på kortest tid at finde frem til en række poster i den rigtig rækkefølge. Man skal hele tiden vurdere om det er hurtigst at følge skovstien – eller skyde genvej gennem krat og buskads.

I Orienteringsløb er mottoet: Motion for både hjerte og hjerne. For her træner man kroppen varm, mens man skal lærer at holde hovedet koldt.
I Orienteringsløb er mottoet: Motion for både hjerte og hjerne. For her træner man kroppen varm, mens man skal lærer at holde hovedet koldt.

- Det er en mental udfordring. Det er en kamp at være derude. Man skal piske sig selv og holde tempoet højt. Men samtidig koncentrere sig hele vejen rundt, fortæller orienteringsløber Carl Emil Schøier Kovsted fra Tisvilde Hegn OK. 

Et orienteringsløb kan vare fra 15 minutter til et par timer, hvor det bliver sværere og sværere at tænke klart i takt med, at man bliver fysisk træt.

- Man laver klart flere fejl sidst på banen. Man kan se på kortet, at man er ved at være i mål. Og så flyver tankerne væk, og man laver nogle dumme fejl, man eller ikke ville have lavet, fortæller Carl Emil Schøier Kovsted.

Træn i skoven med din familie

Måske er det det legende og eventyrlige, der gør at orienteringsløb er en sport, der ofte griber hele familien, og som mange dyrker sammen som børn og forældre.

- Der er rigtig mange familier der kommer. Det er jo en form for skattejagt og ungerne bliver grebet af det og forældrene står og kigger lidt. Og så ender det lige pludseligt med at hele familien løber. Og sådant er det stort set gået med alle dem der kommer med deres børn, fortæller Tim Fallck Weber om tilgangen til klubben Tisvilde Hegn OK.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik