Mand i koma efter kæntringsulykke i Nordsjælland

En mand er i koma, efter han søndag kæntrede med en fiskekutter ved Smidstrup i Gribskov Kommune.

Opdatering: Manden er mandag erklæret død på Rigshospitalet. Læs mere i nedenstående artikel:

En større redningsaktion fandt søndag eftermiddag sted i vandet ved Smidstrup i Gribskov Kommune.

Forbipasserende så en mand i vandet og slog alarm. Dagen derpå er der kun sparsomme oplysninger om mandens tilstand: 

- Vi ved kun, at han er i koma. Det fik vi at vide i går aftes. Om det er kunstigt koma eller ej, det ved vi ikke, fortæller David Buch, der er vagthavende hos Nordsjællands Politi. 

Den eneste i båden

Manden kæntrede med en fiskekutter. 

- Vi ved ikke hvorfor, men det blæste jo meget, lyder det fra David Buch. 

Redningsmandskabet var både til stede til vands og i luften. Manden blev reddet op i helikopter og fløjet i bevidstløs tilstand fløjet til behandling på Rigshospitalet.

På det tidspunkt vidste man ikke, om manden var den eneste ombord på den kæntrede kutter, så redningsmandskabet fortsatte med at lede efter personer i vandet. 

Senere blev eftersøgningen afblæst.

- Vi fandt ud af, at han var den eneste i båden, fortæller David Buch.  

Politiet kender mandens identitet, og de pårørende er underrettede. 

Video fra redningsaktionen.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik