Efterårets mørke måneder er højsæson for påkørsel af dyr på de danske landeveje.
Det måtte Charlotte Reincke fra Gilleleje og hendes mand Thomas Gryholt lørdag eftermiddag sande.
Ikke langt fra deres hjem på Gillelejevej mellem Esbønderup og Dragstrup i Gribskov Kommune, var Thomas Gryholt, der er jæger, nemlig nødsaget til at aflive en hjort, der lå og led i vejkanten, efter at den var blevet påkørt af en bilist.
Bilisten var ikke til at få øje på, men det var til gengæld flere dele af bilen, som var røget af i sammenstødet med hjorten.
- Der lå blandt andet knust glas. Jeg kan slet ikke have, at folk bare kører videre fra et dyr, der ligger og lider, siger Charlotte Reincke til TV 2 Lorry.
Ifølge hendes mand har man pligt til at blive ved et dyr, som man har påkørt.
- Der lå inderskærme fra bilen, så det må have været noget af et brag. Jeg vil holde på, at man stopper trafikken, indtil der kommer en, som har styr på, hvad man gør i en sådan situation, siger Thomas Gryholt.
Undgå hjortepåkørsler
Sæt farten ned, når du i tusmørke og om natten kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
Hold øje med lysende øjne i rabatten og sænk farten helt, hvis du ser dem.
Husk hjorteskilte advarer om øget risiko for hjorte i området.
Vær opmærksom - en hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.
Kilde: www.paspåhjortene.dk
Har måtte aflive flere hjorte
Det var datteren til Charlotte Reincke og Thomas Gryholts genbo, der opdagede, at der lå en hjort i vejkanten på Gillelejevej og sprællede. Hun havde herefter kontaktet sin far, der så ringede til Thomas Gryholdt.
- Jeg gik derned, og fik så af vide af genboens datter, at der ville gå højest en time, før der ville komme hjælp. Den havde brækket ryggen og begge ben, siger Thomas Gryholt til TV 2 Lorry.
Han måtte derfor aflive hjorten - noget han desværre har prøvet flere gange på Gillelejevej.
Det er nemlig ikke unormalt, at hjorte krydser landevejen, ligesom det ikke er unormalt, at bilister kører væsentligt hurtigere end det tilladte på Gillelejevej, oplever Charlotte Reincke og Thomas Gryholt.
- Det er en slem vej, hvor mange kører fuldstændig vanvittigt, siger Charlotte Reincke og hendes mand er enig.
- Hastigheden er bare for høj, og der bliver sgu kørt for stærkt. Jeg har selv kørt 80 km/t, hvor jeg har nået at bremse op for en hjort. Men kører du 100 km/t, så når du det ikke, siger Thomas Gryholt.
Bare den seneste måned har han måtte hjælpe med at aflive fire hjorte på Gillelejevej, som er blevet påkørt. Enten ved at han har passeret andre bilister, eller at han har kunne høre braget fra deres hus, når der er nogen, som har ramt et dyr ude på vejen, hvorefter Thomas Gryholt er gået ud for at hjælpe.
Samtidig sker det, at bilister selv kommer og banker på hos dem for at få hjælp.
Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?
Ring til Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812, hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr. Vagtcentralen kan instruere dig i, hvad du bør gøre og kan sætte dig i forbindelse med for eksempel nærmeste vildtplejestation.
Marker stedet, hvis du eller andre har påkørt et rådyr, som efterfølgende er flygtet.
Rekvirer en frivillig schweisshundefører gennem Dyrenes Vagtcentral. En schweisshund er en sporhund, som kan spore det flygtede dyr.
Du kan selv bringe det tilskadekomne vilde dyr til en vildtplejestation, frem for at skulle vente på dyreredning, så kan dyret hurtigere få hjælp, og derved lide mindre og have større chancer for overlevelse.
Inden du tager dig af dyret, skal du dog ringe 1812 eller til en vildtplejestation og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dyret. Du kan også kontakte Vejdirektoratet på 80 20 20 60 eller politiet på 114.
Sendes der hjælp er det vigtigt, at du altid bliver og venter ved ulykkesstedet, indtil hjælpen når frem.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Morgen- og aftentimer mest kritisk
På landsplan modtog vagtcentralen i 2018 i alt 10.445 henvendelser om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Iføgel Dyrenes Beskyttelse skyldes den kraftige stigning på denne tid af året, at dagene bliver kortere og mørkere.
1254 gange ringede 1812 telefonen hos Dyrenes Beskyttelse i 2018 angående hjortepåkørsler i TV 2 Lorrys sendeområde. Det var en stigning på omkring 25 procent i forhold til året før.
Hjortene er mest aktive omkring solnedgang og solopgang, og det er derfor også i disse tidsrum, at flest hjorte krydser vejene.
Jeg kan slet have det, at folk bare kører videre fra et dyr, der ligger og lider.
I efterårs- og vintermånederne betyder det, at flest hjorte påkøres mellem klokken 6 og 9 om morgenen og igen mellem klokken 16-21 om aftenen, da hjorte og biler i højere grad end på andre tidspunkter benytter vejene samtidigt.
En rapport fra rådgivningsvirksomheden COWI fra oktober sidste år viser, at der på landsplan bliver påkørt omkring to hjorte i timen døgnet rundt i højsæsonen oktober-november.
Mere viden skal lede til færre ulykker
Selvom der kommer mange opkald om hjortepåkørsler til Dyrenes Beskyttelse, giver de mange opkald også mere viden om ulykkerne. Derfor lancerede Dyrenes Beskyttelse sidste år et nyt projekt, som skal indsamle mere nøjagtigt viden om påkørslerne med hjælp af den GPS-data, der findes i de fleste mobiltelefoner i dag.
- Vi startede projektet op hen over sommeren og begyndte at anmode folk om at dele deres GPS-data med os, når de ringer til vores vagtcentral om en påkørt hjort, og de første resultater ser allerede meget lovende ud, har Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse, tidligere sagt i en pressemeddelelse.
Når Dyrenes Beskyttelse har de nøjagtige koordinater for påkørslen, kan de begynde at sammenholde med andre faktorer, for eksempel tidspunkt for påkørsel og årstid.
- Forhåbentligt resulterer det i viden, som kan være med til at forebygge mange ulykker i fremtiden. Til gavn for både dyr og mennesker, sagde Michael Carlsen.
