Line bruger æggebakker og pap til sine børns fastelavnskostume - få hendes guide her

Blogger Line Hvid er vild med at bruge genbrugsmaterialer. Her har hun forvandlet en papkasse til et køleskab.

Toiletruller, papæsker, mælkekartoner og æggebakker.

De fleste hjem har det i overflod, og de fleste steder ryger det ud med resten af husholdningsaffaldet.

Hjemme hos Line Hvid, der er krea-blogger og indehaver af online universet Kreativ med Ungerne, bliver æggebakker og toiletruller lagt til side og gemt.

Sammen med sine børn, Albert og Agnes, laver hun alskens seje ting ud af hverdagsmaterialer.

Genbrugsmaterialer er et hit

Genbrugsmaterialer er en grundværdi i Line Hvids univers. 

Derfor kan alt fra syltetøjsglas til sokker med huller i og låget fra mælkekartonen bruges i kreative projekter.

quote Det gør ikke noget, at det ikke er fuldstændig lige, det kan faktisk også have sin charme, at det har lidt kanter og er lidt skævt

Line Hvid

Så slipper man nemlig også for at skulle købe materialer i dyre domme.

- Det er godt for miljøet, og det er godt at lære sine børn, at man kan bruge meget af det, som skulle have været smidt ud i stedet for at bruge nye ressourcer, siger Line Hvid.

Genbrugsmaterialerne har også en anden fordel. De kommer ofte i mange forskellige former, og det hjælper børnene med at slippe fantasien løs.

- De kan pludselig få øje på, at en gammel chokoladeæske kan blive til et computertastatur, siger hun.

Alberts kostume er et køleskab lavet af en papkasse
Alberts kostume er et køleskab lavet af en papkasse
Foto: Mikkel Bækgaard

Du kan finde en Lines Hvids guide til Alberts køleskabskostume her.

Pap er genialt

Line Hvids spisebord er i øjeblikket produktionssted for fastelavnskostumer, og i år arbejder de med pap.

Sønnen Albert har været med til at lave et køleskab og datteren Agnes en sej ridderhjelm.

Hjelmen bliver ret robust, når man lægger flere lag pap oven på hinanden
Hjelmen bliver ret robust, når man lægger flere lag pap oven på hinanden
Foto: Mikkel Bækgaard

Du kan finde guiden til paphjelmen her.

-  Det gode ved pap er, at man ikke skal være bange for at klippe forkert, for man har ofte ret store mængder af det, siger hun.

En anden god ting er, at det bliver ret robust, hvis man bygger det op i lag.

I videoen her viser Line Hvid, Agnes og Albert, hvordan man ret hurtigt kan lave er sværd af pap:

Se Line Hvid i OPLEV, hvor hun giver tips til at lave kostumer af pap

Det behøver ikke være perfekt

Når man skal lave ting sammen med sine børn - især hvis det er små børn - er det en god idé at droppe forestillingen om, at det skal se ud på en bestemt måde.

- Det gør ikke noget, at det ikke er fuldstændig lige. Det kan faktisk også have sin charme, at det har lidt kanter og er lidt skævt, siger Line Hvid.

quote Det handler mere om processen end om det færdige resultat

Line Hvid

Hvis mor eller far har sat sig for, at man skal male røde mariehøns på flade sten, kan der godt opstå modvilje.

 - Så kan det godt være at stenen bare bliver grøn, for barnet synes det er vildt sjovt at male, men har ikke tænkt så meget over, hvad det egentlig skal blive til. Jeg tror, det handler om, at man skal slappe af og tænke, at det handler mere om processen end om det færdige resultat, siger hun.

Hvis man gerne vil være kreativ sammen med sine børn, er det en god idé at starte tidligt. En 1-årig kan nemlig sagtens holde på en pensel, man skal bare huske at dække af, så der ikke kommer maling overalt. 

-  Så bliver det en naturlig del af barnets liv at være kreativ.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik