Kvinde reddet ud af røgdykkere

En 95-årig kvinde blev lørdag morgen reddet ud af et sommerhus, hvor der pludselig var opstået brand. Hendes tilstand var kritisk.

Lørdag formiddag opstod der brand i et sommerhus i Gilleleje. En 95-årig kvinde var i huset, og da hun havde indåndet en del røg, var hendes tilstand kritisk. Det oplyser Nordsjællands Politi.

- Det er uvist, hvordan hendes tilstand er nu, men jeg tænker, at intet nyt er godt nyt, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Jan Hedager.

Politiet vurderer, at arnestedet er i nærheden af en brændeovn.

- Men politiets teknikkere skal undersøge stedet mandag, og så kan vi forhåbentlig slå fast, om vores umiddelbare vurdering holder, siger Jan Hedager.

Den 95-årige kvinde blev hjulpet ud af huset af brandvæsnet, og blev efterfølgende kørt til behandling på Hillerød Sygehus af en ambulance.

Ifølge Ekstra Bladet er brandvæsnet fortsat ved sommerhuset, hvor der nu er spærret af, da de foretager tekniske undersøgelser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik