Kritisk FB-gruppe udløser sag om ytringsfrihed

Ombudsmanden går ind i sag om ytringsfrihed kontra loyalitetspligt i Gribskov Kommune.

'Det er sindssyge vilkår, vi arbejder under, og de er så ligeglade med de unger'. 'Jeg er pædagog, og jeg var tit alene med 13-15 børn i alderen 2,5 til 3 år'.

Det er udsagn som disse, der har startet en sag om ytringsfrihed og loyalitetspligt i Gribskov Kommune.

Ordene er skrevet af pædagoger i kommunen - i en Facebook-gruppe, hvor børneområdet i Gribskov debatteres. Gruppen hedder 'Forældre i Gribskov' og er startet af Marianne Bukh Svenningsen og Thomas Jung, der også fungerer som administratorer i gruppen.

Pædagogernes kritiske ord om livet i Gribskovs institutioner blev anonymiserede, inden de blev lagt på på siden. Alligevel modtog alle ledere af skoler, dagtilbud og fritidsordninger i Gribskov efterfølgende en skrivelse fra kommunen.

Heri blev lederne bedt om at indskærpe regler om 'god adfærd' og loyalitetspligten for de ansatte. Med andre ord: Pædagogerne blev advaret om, at det kunne få konsekvenser, hvis reglerne om loyalitet blev overtrådt.

Man må dog godt ytre sig kritisk om sin arbejdsplads som privatperson, lyder det fra en advokat.

- Man skal være opmærksom både på sin tavshedspligt og sin loyalitetspligt, når man ytrer sig som offentlig ansat, men det er ikke illoyalt at ytre sig kritisk om forholdene på ens arbejdsplads, når man gør det som privatperson. Det er en klassisk misforståelse, siger Helle Hjort Bentz, der er advokat ved FTF, til TV 2 Lorry.

Nu er Folketingets ombudsmanden gået ind i sagen. I et brev til kommunen har ombudsmanden bedt om et svar på, 'om kommunen mener, at det er i strid med loyaliytetspligen, hvis de ansatte ytrer sig om deres arbejdsområde som privatpersoner.'

Se hele historien i afspilleren ovenfor.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik