Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart i Danmark omfattet af lovgivning om bekæmpelse af Miljøstyrelsen.
Den skal ganske enkelt udryddes. Men det er lettere sagt end som så.
Om vinteren går planten i dvale, men de højere varmegrader betyder, at kæmpebjørnekloens frø nu begynder at skyde op af jorden.
Derfor er det tid til at bekæmpe dem - og helst før de når at sætte nye frø.
I Gribskov Kommune har kommunens mand med ansvar for bjørneklo, Dennis Pedersen, rustet sig til kamp.
Han forklarer, at både kommunen og private grundejere gør meget for, at udrydde planten. Men nu skal der blæses til kamp nok engang. Og det er der tre gode grunde til, lyder det.
Dræber andre planter og er giftig
- For det første er den (kæmpebjørnekloen, red.) en fare for andre planter. Én bjørneklo kan sætte flere tusinde frø, hvis man ikke fjerner den. Og de store blade blokerer for sollyset, så der ikke kan gro andre planter frem under dem. Det er faktisk ret store områder, bjørnekloen overtager, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:
- For det andet er bjørnekloens sagt giftig. Hvis man får saften på huden, kan man få blærelignende udslæt, der svier meget.
- For det tredje har du pligt til at fjerne bjørneklo, hvis de står på din grund. Det står i lovgivningen.
Derfor kan kommunen i yderste konsekvens fjerne bjørnekloen for grundejerens egen regning, hvis de ikke bliver fjernet.
Dennis Pedersen opfordrer derfor grundejere til at gå en tur rundt på matriklen for at sikre sig, at bjørnekloen ikke vokser hos dem - og slå den ned, hvis den er der.
- Vi har et fint samarbejde med borgerne. De kan ringe til mig, hvis de vil have gode råd, og vi kan sende kommunens ekspert afsted til borgere, hvis de er brug for at vide, hvordan man præcist bekæmper planten, siger Dennis Pedersen.
