Gydegrus har fået ørreder til at boltre sig i Esrum Å

En række tiltag i Esrum Å har øget bestanden af ørreder markant.

Selvom det måske ser stille ud på overfladen af Esrum Å, så er der faktisk fyldt med liv under overfladen. 

En analyse med elektrofiskeri viser nemlig, at en række menneskelige tiltag har gjort, at der er en rigtig stor og sund bestand af ørred i åen. 

Og det vækker glæde hos Søren Lænkholm, der er formand for Esrum Ålaug.

- Det er jo fuldstændig vidunderligt, når man får bevis for, at det man går og laver, det dur. Så er vi allesammen meget glade og tilfredse med det. Det er rigtig godt, siger han til TV 2 Lorry.

Søren Lænkholm er begejstret for resultatet af indsatsen med gydebanken.
Søren Lænkholm er begejstret for resultatet af indsatsen med gydebanken.
Foto: TV 2 Lorry

Ørreder er et sundhedstegn

For halvandet år siden etablerede Esrum Ålaug nemlig i samarbejde med Den Sjællandske Grusbande nemlig en gydebanke i åen - og det er altså den, man nu kan se resultatet af.

- Vi havde håbet. Men vi kan jo se, de andre steder, hvor vi laver gydebanker, så kommer der masser af yngel. Men at det er så voldsomt. Det havde vi ikke forestillet os, siger Søren Lænkholm.

Og at det netop er ørreder, der er mange af i åen, er en rigtig god ting. 

- Det er fordi ørreder er de sidste, der kommer, og de første, der forsvinder, når kvaliteten bliver bedre eller dårligere i en å, siger Søren Lænkholm. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik