Frontalt sammenstød på landevej - mand fløjet på Rigshospitalet

Tre biler var impliceret i ulykken torsdag eftermiddag.

To personer er kvæstet efter en alvorlig trafikulykke på Kildevej i Helsinge. Det oplyser Nordsjællands Politi overfor TV 2 Lorry.

- Vi fik anmeldelsen klokken 15.39. Tre biler var involveret, og to af dem er det, vi karakteriserer som alvorlige, hvilket er et frontalt sammenstød, siger Jakob Tofte, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Vagtchefen oplyser samtidig, at de tilskadekommende er en 62-årig mand fra Gribskov samt en 50-årig mand fra Fredensborg. Førstnævnte er fløjet til Rigshospitalet med helikopter med alvorlige kvæstelser. Han har dog været i stand til at tale med politiet.

Den anden mand er kørt på sygehuset med ambulance, uden at det har været muligt for politiet at tale med ham.

De pårørende er blevet underrettet.

- Vi ved endnu ikke, hvordan frontalsammenstødet er sket, siger Jakob Tofte.

Kildevej er totalt spærret mellem Hillerødvej og Høbjergvej. Politiet forventer at spærringen vil vare nogle timer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik