Se hele TV 2 Lorrys indslag om madspild under Ekstra materiale
På det gamle jobcenter i Gilleleje er der langt fra stille.
Selvom computere, sagsbehandlere og borgere uden arbejde for længst er fortid på adressen, suser der flere gange ugentligt store lastbiler til indgangen.
Lastbilerne er fyldt med mad fra en række nordsjællandske supermarkeder, som leveres til fødevarefællesskabet Mad Til Alle, der er associeret med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Maden i lastbilen er i overskud på samme måde, som bygningerne var det for kommunen. Mad Til Alle manglede derimod både mad og et sted at være, og det har detailhandlen og kommunen nu hjulpet med.
Øverst i den fødevarefællesskabets kostpyramide står Benedicte Meyer.
For to år siden kvittede hun jobbet som terapeut i Hornbæk til fordel for projektet Mad Til Alle – og siden har der kun været fremgang for fællesskabet.
- Vi startede, fordi regeringen skar ned på integrationsydelse og kontanthjælp, siger Benedicte Meyer og fortsætter:
- Stop Spild Af Mad har kontakt til en masse fødevarekæder. Når de har noget til overs, så ringer de og spørger, om de kan finde nogen, som kan bruge det.
Prisen for en voksen er 100 kroner, mens børn koster ti kroner månedligt. Det eneste krav for at blive medlem er, at man enten skal være kontanthjælpsmodtager eller modtage integrationsydelse.
For den pris modtager de udsatte borgere en måltidskasse med forskellige råvarer to gange om ugen.
Da TV 2 Lorry var forbi, modtog fællesskabet ni paller mad fra Rema 1000, som desuden var den første supermarkedskæde, som for alvor gik ind i kampen mod madspild.
Regionschef: Ingen troede på os
For 10 år siden hoppede Rema 1000 nemlig med på stop madspilds-bølgen.
- Vi var de første. Det var en udfordring, men vi turde have mod til at tage udfordringen op og sige, ’det her med madspild kommer til at vægte endnu mere for vores samfund og for miljøet, siger Bo Rønnest, der er Regionschef for Rema 1000, og tilføjer:
- Vores konkurrenter de grinede af os i starten. Da jeg gik på købmandsskole og min konkurrent også gjorde det, så var det ikke det, man lærte. Man lærte, at man skulle få så meget som muligt i kundernes kurv - og det gør det også stadigvæk – men det betyder også rigtig meget, at kunderne har friske varer i køleskabet. Og det begyndte vores kunder at tage til sig.
