Flere protester: Station på lokalbane i fare for at lukke

Lokaltog A/S vil nedlægge stationen Søborg Trinbræt på Hornbækbanen for at spare tid. Det møder modstand fra lokalpolitikere og borgere, som frygter for udviklingen i Gribskov Kommune.

Fra den 15. december 2019 og frem kan det være slut med at tage toget fra Søborg Trinbræt i Gribskov Kommune.

Den lille lokalstation ligger på Hornbækbanen mellem Helsingør og Gilleleje og er placeret cirka to kilometer væk fra landsbyen Søborg med godt 200 indbyggere. 

Men fremover skal beboere og andre med tilknytning til landsbyen muligvis ud på en over to kilometer længere tur, når de skal rejse med lokalbanen.

Indbyggerne i Søborg har som alternativ til Søborg Trinbræt mulighed for at anvende Firhøj Station, som ligger ca. 2,4 km fra Søborg.

Den mulige lukning skyldes økonomien, som ikke hænger sammen med de få daglige rejsende. Det oplyser Lokalbanen A/S.

Ifølge Netavisen Gribskov er der på en typisk hverdag mellem 4-10 passager, som enten står af eller på Søborg Trinbræt. Det svarer til 0,2 procent af det totale antal på- og afstigninger på Hornbækbanen.

Protest mod lukning 

En gruppe borgere har nu startet en underskriftindsamling mod lukningen af Søborg Trinbræt, der i skrivende stund er nået op på 47 protesterklæringer. 

- Jeg ved fra den tid, jeg boede i Gilleleje, hvor vigtigt dette trinbræt er for både lokalbefolkningen og turisterne, skriver en underskriver. 

- Søborg er i forvejen dårligt dækket med busser, så hvis man lukker trinbrættet, bliver byen endnu mere isoleret, skriver en anden. 

Formand for Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune Pernille Søndergaard (G) er heller ikke tilfreds med løsningen om at spare stationen væk. 

Det er en dårlig idé, fordi det forringer den kollektive trafik i Gribskov Kommune. Søborg Trinbræt er et område, vi har store forventninger til i fremtiden. Vi har i øjeblikket en genopretning af Søborg Sø i gang, og vi har store forventninger til turismen vil stige, siger hun.

Fakta om lokaltog

  • Lokaltog A/S er dannet den 1. juli 2015 efter fusion af Regionstog A/S og Lokalbanen A/S. 
     
  • Movia ejer 75 procent af aktierne og er dermed hovedaktionær i selskabet. De øvrige aktier ejes af kommunerne Faxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lolland, Odsherred, Slagelse, Sorø og Stevns samt private investorer.
     
  • Samtidig med medejerskabet står Movia for at købe den togtrafik, som Region Sjælland og Region Hovedstaden bestiller hos Lokaltog A/S. Dermed sikres en høj grad af sammenhæng mellem de lokale baner og bustrafikken.

 

Kilde: Movia

Problemer med overensskomst 

Lokaltog A/S og Movia har på baggrund af få passagerer anmodet Region Hovedstaden om at lukke stationen. Man forventer også, at der kan opnås en øget rettidighed for togene på 93 procent, hvis Søborg Trinbræt bliver lukket. 

En overenskomst med lokomotivførene er yderligere kommet på tværs, da der i den er et krav om hviletid, skriver Netavisen Gribskov. Derfor er Lokaltog A/S nødt til at hyre endnu en lokomotivfører, som svarer til en udgift på omkring 800.000 kroner om året.

Sagen blev behandlet i Region Hovedstadens Trafikudvalg i slutningen af juni, men der var der ikke flertal for at sløjfe stationen. Efterfølgende er sagen bragt videre til forretningsudvalget.

Regionens forretningsudvalg skulle tirsdag den 13. august behandle forslaget om at nedlægge Søborg Trinbræt, og ugen efter den 20. august skal regionsrådet tage stilling.

Gribskov afhængig af toge

Pernille Søndergaard (G) håber, at beslutningerne i sidste ende vil falde ud til Gribskov Kommunes fordel. 

- For borgerne i Gribskov, der også betaler skat til Region Hovedstaden, kan jeg ikke forstå, hvorfor de skal acceptere en nedgradering. Vi er i forevejen en kommune, der har et stort areal, og derfor er vi ikke desto mindre afhængig af togdrift. Det her kan blive møgærgerligt for hele Gribskov, siger hun og forstætter. 

- Jeg håber på, at regionen husker på, at Gribskov også er en del af Region Hovedstaden, slutter Pernille Søndergaard (G). 

Udover nedlæggelsen af Søborg trinbræt foreslås det at den første togafgang kl. 04:54 fra Helsingør til Gilleleje udgår mellem Helsingør og Hornbæk.

Denne togafgang blev midlertidigt indført i forbindelse med de store sporarbejder på Kystbanen i 2017 og 2018.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik