Får du læst din lokalsprøjte? Kom tæt på Danmarks bedste lokalavis

De er tæt på borgerne, og de kender deres lokalområde. I ny serie kan du komme helt tæt på en af Lorrylands 38 ugeaviser.

Lokal – og ugeaviserne er under pres.

Fra 2010 til 2017 er læsertallet faldet med 27 procent i hovedstadsområdet. Det er det største fald på landsplan. 

Men heldigvis findes der stadig 38 ugeaviser i regionen. Og en af dem, Ugeposten Gribskov, blev sidste år kåret som Danmarks Bedste Lokalavis af Ugeavisernes årspris.

Ugeposten Gribskov ligger midt i Helsinge, og i serien ”Danmarks Bedste Lokalavis” møder vi to af dem, der leverer lokalt og nært nyhedsstof til borgerne i Gribskov. Journalist Jeppe Helkov og redaktør Claus Johansen udgør stort set redaktionen på den lille lokalavis.

quote Vandrørene løber utrolig tæt på redaktionen

Jeppe Halkov, journalist, Ugeposten

Vi følger Claus og Jeppe i deres hverdag på reaktionen og deres arbejde med at finde de historier, der betyder noget for borgerne i Gribskov.

Historier er der masser af, og som Jeppe siger, løber vandrørene utroligt tæt på redaktionen. Det, at forholdet mellem Ugeposten, borgere og politikere er så tæt, er ifølge Claus Johansen og Jeppe Helkov bærende for Ugeposten.

- Gribskov er et lokalområde, hvor der er rigtig mange borgere der føler rigtig meget for hele kommunen. De er virkelig virkelig glade for at bo i de byer de bor i og føler sig stolte af det, så derfor vil de også gerne følge med i hvad der sker, siger Jeppe Halkov i serien.

I denne uge sender vi serien i vores nyhedsudsendelse kl. 19.30 – du kan allerede nu se første afsnit her:

 

Det er ingen hemmelighed, at avisbranchen de senere år har været presset. Læserne finder andre medier og oplagene blandt aviserne falder.

Det er medier som Google og Facebook der bliver bedre og bedre til at favne lokale annoncører og derved presser de trykte medier.

Hos Ugeposten er det overordnede billede dog, at det går godt og ifølge Claus er det stadig en god forretning at udgive Ugeposten hver uge.

Og det er borgerne i Gribskov glade for.

- Ugeposten betyder meget. Jeg synes det er vigtig at følge med i hvad der sker i området, siger læser Karin Volk

Fakta

  • Hovedstadens lokale ugeaviser har mistet 27 procent læsere fra 2010-2017. Det er det største fald i landet.
  • Der er allerflest "gratis aviser - nej tak"-mærkater på Vesterbro, på Nørrebro og i København S - her optræder de på mere end hver tredje postkasse (april 2018).
  • På landsplan har lokale og regionale ugeaviser mistet 10% i omsætning bare fra 2016-2017 - det svarer til 161 millioner kroner. Omvendt har internettet i samme periode vundet 8% i omsætning. 
  • Der er sket flere avislukninger: Sidste år lukkede Politikens lokalaviser og North Media Aviser eksempelvis en række lokale weekendaviser i Nordsjælland og København. 

 Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen , Gallup, De Lokale Ugeaviser

Indehaver af Bruuns Optik i Gribskov er enig. Han læser også trofast Ugeposten

- Personligt betyder det, (at Ugeposten udkommer red.) at jeg kan følge med i de debatter, der foregår politisk. De meninger, som folk skriver i Ugeposten. Man kan læse om de ting, der sker i kommunen. Det er oplysning til mig, som jeg hele tiden har brug for, og som jeg læser hver uge, siger Michael Bruun, indehaver af Bruuns Optik i Gribskov.

De kan se hele serien "Danmarks Bedste Lokalavis" her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik