Fagforening går ind i sag om omstridt byggeplads: "Noget af det værste, jeg har set"

Problemerne vælter ned over Grønnely A/S. Nu går 3F ind i sagen om omfattende byggesjusk.

Manglende overenskomst, farlige arbejdsforhold og uhumsk overnatning på byggepladsen. 

Det er ikke just forhold, der giver bonuspoint hos 3F. 

Ikke desto mindre har det ifølge fagforeningen været virkeligheden for de håndværkere, der har været med til at bygge boligerne i Grønnely Parken i Gilleleje.

Boliger, som TV 2 Lorry onsdag kunne afsløre, er fyldt med fejl og mangler. En sag som 3F nu går ind i.

quote Vi står i 2022, så kan det ikke være rigtigt, at arbejdsgiverne skal spekulere i folks helbred og liv.

Peter Bøgh Kjærulff, formand, byggegruppen 3F Fredensborg.

"Med livet som indsats"

Det viser sig nemlig, at østeuropæisk arbejdskraft ifølge 3F har arbejdet under stærkt kritisable forhold.

- Det er noget af det værste, jeg nogensinde har set, lyder det fra Peter Bøgh Kjærulff, der er formand for byggegruppen 3F Fredensborg.

Ifølge fagforeningen har håndværkerne også overnattet på byggepladsen. Og det er en klar overtrædelse af reglerne.

Hvordan ved I, at der er nogle, der har sovet på byggepladsen?

- Det har vi set, siger Peter Bøgh Kjærulff til TV 2 Lorry.

Og ifølge ham har arbejdet på byggepladsen været "med livet som indsats". Via billeder anslår han, at håndværkerne blandt andet har arbejdet på boligernes tag uden nogen form for sikkerhed.

- Vi står i 2022, så kan det ikke være rigtigt, at arbejdsgiverne skal spekulere i folks helbred og liv.

3F har derfor anmeldt forholdene til Arbejdstilsynet. 

TV 2 Lorry har forsøgt at få et interview med ejerne af Grønnely A/S, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

I indslaget herunder kan du se mere til de mange problemer i Grønnely Parkens boliger.

Beboere i ombygget skole opdager fejl på fejl og føler sig glemt

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik