Elever råber op: Kræver mere bevægelse på skemaet

Eleverne på Gilbjergskolen i Gilleleje har ikke nok bevægelse i undervisningen, mener elevrådsformanden. Det går ud over koncentrationen, siger han.

Mathias Zilberberg og vennerne spiller fodbold efter en lang dag i klasseværelset. Bevægelse har der nemlig ikke været meget af i løbet af skoledagen.

- Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har haft 45 minutters bevægelse i løbet af undervisningen, siger han til TV 2 Lorry.

Et af de helt centrale elementer i folkeskolereformen fra 2014 er ellers, at elever i gennemsnit skal have 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag. Men ifølge Mathias Zilberberg ser virkeligheden ikke sådan ud på Gilbjergskolen, hvor han er elevrådsformand, eller på flere af Gribskov kommunes andre skoler. 

Sværere at koncentrere sig

Manglen på bevægelse går ifølge Mathias Zilberberg ud over indlæringen og særligt med indførelsen af de lange skoledage i skolereformen.

- Når vi runder klokken 3, så bliver det en lang halv time. Jeg bliver mere ukoncentreret og begynder at sløse lidt med det, jeg skal lave, og der kan jeg i den grad mærke, at når man ikke lige har været ude og have en pause, så betyder det meget for ens koncentration, siger han til TV 2 Lorry.

Skolerne skal redegøre for bevægelse

På Gribskov Rådhus kender man godt til problemet med den manglende bevægelse i undervisningen. Derfor har de nu bedt kommunens skoler gøre rede for, hvordan de udmønter bestemmelsen og 45 minutters bevægelse om dagen.

- Overholder skolerne ikke den lovgivning der er, så er det selvfølgelig noget, vi følger op på. Det er et ledelsesmæssigt ansvar ude på skolerne, siger Trine Egetved-Sørensen, Kons., formand for børneudvalget i Gribskov, til TV 2 Lorry.

Hun understreger samtidig, at kommunen grundlæggende har tillid til, at skolerne overholder reglerne.

I en undersøgelse lavet af Trygfonden og Dansk Skoleidræt fremgår det, at kun 40 procent af skolerne i Region Hovedstaden svarer, at eleverne i gennemsnit rører sig 45 minutter om dagen. Det er det laveste tal for alle landets regioner.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Mads Raben, Danmarksmester i Matematik

playMads fra Lejre er Danmarksmester i matematik

efterskoleelever samler ind til hjemløse

Nedlukket efterskole hjælper hjemløse rumænere

20210115-162104-A-1920x1280we

Elever skal til færre eksamener i skoler og gymnasier

Rungsted Gymnasium

playGymnasielever overraskes af rektor: Kører ud med gaver og ’savner jer’-brev

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere